Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kulturturisme

Kultur og turisme mødes på Mors: 3 debatter sætter spot på fremtidens kulturturisme

Hvor er synergierne mellem kulturen, erhvervslivet og det lokale liv? Det debatteres ved Kulturmødet på Mors.

Under overskriften MORGENDAGENS KULTURTURISME samles turisme- og kulturorganisationer i tre paneldebatter om synergier mellem lokalsamfund, kultur og erhvervsliv. Debatterne vil udforske konkrete løsninger på, hvordan kultur og turisme kan styrke hinanden med input fra eksperter inden for begge felter. Debatterne afholdes ved Kulturmødet på Mors i dagene 22-24. august 2024. (Arkivfoto)
Under overskriften MORGENDAGENS KULTURTURISME samles turisme- og kulturorganisationer i tre paneldebatter om synergier mellem lokalsamfund, kultur og erhvervsliv. Debatterne vil udforske konkrete løsninger på, hvordan kultur og turisme kan styrke hinanden med input fra eksperter inden for begge felter. Debatterne afholdes ved Kulturmødet på Mors i dagene 22-24. august 2024. (Arkivfoto)

En række centrale aktører på tværs af kultur og turisme; Dansk Storbyturisme, Danske Destinationer, Dansk Kyst- og Naturturisme, Organisationen Danske Museer og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse er i fællesskab på vej til Kulturmødet på Mors.

Under overskriften Morgendagens Kulturturisme sættes der fokus på synergierne mellem det lokale liv, kultur, erhverv og turisme.

Deltagelsen på Kulturmødet skal understøtte samtalen om, hvad der skal til for at styrke den gensidige værdiskabelse mellem kultur- og turismebranchen fremadrettet.

Kultur og turisme

”Kulturlivet og storbyturismen hænger uløseligt sammen. Kulturen styrker turismen, og turismen styrker kulturen,” siger Mikkel Aarø-Hansen, administrerende direktør i Wonderful Copenhagen og formand for Dansk Storbyturisme.

“Over halvdelen af de internationale storbyturister i Danmark er kulturturister, som har kulturudbuddet som afgørende faktor, når de vælger rejsedestination.”

“Samtidig er de internationale kulturturister et afgørende gæstegrundlag for kulturinstitutionerne. Den gensidige værdiskabelse arbejder vi i Dansk Storbyturisme målrettet med at øge. Og det sætter vi fokus på til Kulturmødet på Mors sammen med relevante aktører på tværs af landet,” siger Mikkel Aarø-Hansen.

Tre debatter

Dansk Storbyturisme holder tre debatter:

· Kan vi etablere kulturturisme, der tilgodeser både turister og lokale behov?

· Hvordan ser morgendagens kulturturisme ud?

· Museernes rolle for turismen. Er de ’reason-to-go’?

Blandt paneldeltagerne er Claus Kjeld Jensen, forperson for Organisationen Danske Museer, Anne-Marie Dohm, direktør for Fregatten Jylland, og Michael Folmer Wessman, fagchef for kultur i Dansk Erhverv.

Fik du læst ...

Turismepolitik

Med lang erfaring vil Venstres ordfører fjerne branchens forhindringer: "En god landdistriktspolitik er en ambitiøs turismepolitik," mener Trine Jepsen.

Navne

Efter knap tre år i spidsen for Destination Limfjorden søger direktør Rasmus Friis Sørensen nye udfordringer og giver depechen videre.

Infrastruktur

Venstres landdistrikts- og turismeordfører glæder sig over, at minister Signe Munk vil føre aftalen om at liberalisere planloven videre.

Data & Tek

Destination Fyn inviterer til to gratis online-sessioner om ny AI-lovgivning og bygningen af egne markedsføringsagenter.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading