Connect with us

Hvad søger du?

Nyheder

Kom med til workshop: Sådan kommer du ud over rampen med mikroturisme

Først til mølle: 100 pladser til digital konference inklusive 3 workshops om mikroturismens vækstpotentialer.

Råbylille Strand, Møn. (Arkivfoto: Marcus Spiske)
Råbylille Strand, Møn. (Arkivfoto: Marcus Spiske)

Først til mølle: 100 pladser til digital konference inklusive 3 workshops om mikroturismens vækstpotentialer.

Turisterne vil stigende grad have autentiske oplevelser, når de besøger Danmark. Og netop den tendens åbner for et erhvervseventyr i landdistrikterne.

Men hvordan skal det hele gribes an og hvordan imødekommer man den stigende efterspørgsel?

En digital konference, der også indeholder tre workshops, tager fat i netop den udfordring.

Konkrete værktøjer

  • Markedsføring,
  • produktudvikling og
  • salgsoptimering af småskalaturisme på landet.

Sådan lyder titlerne på de tre digitale workshops, der bliver afviklet i regi af Partnerskab for Mikroturisme onsdag den 17. marts 2021 til en digital konference.

Det er anden gang, at partnerskabet inviterer til en digital konference om mikroturismens potentialer på landet.

Denne gang er fokus på at give deltagerne konkrete værktøjer og koncepter til at skabe en ny turismeudvikling lokalt.

Artiklen fortsætter herunder ↓

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev - så går du ikke glip af noget:

Mikroturisme med maxi-potentiale

Og det giver god mening at fastholde fokus på, hvordan mikroturismen kommer til at blomstre på landet, mener formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

“Når vi nu inviterer til endnu en digital konference om emnet, er det fordi, mikroturismens potentialer er så enorme på landet.”

“Mikroturismen rummer det stof, lokale væksteventyr er skabt af. Denne gang ønsker vi at give konkrete redskaber til alle dem, der går rundt med idéer til nye virksomheder, som i større eller mindre grad laver produkter, oplevelser eller ydelser på landet målrettet gæster og turister.”

“Og så er det også en konference for de virksomheder, der allerede er i gang,” siger Steffen Damsgaard.

Vi vil have det autentiske

Tilbage i 2018 viste en analyse lavet af Momentum, at mens storbyerne modtager 35% af turistovernatningerne i Danmark, får landdistrikterne hele 54%

De resterende 12% ligger i byer og forstæder. For turisterne efterspørger i stigende grad individuelle og autentiske oplevelser og søger derfor mod mindre lokalområder, peger analysen på.

Og det er denne trend, der skal omsættes til jobskabelse i landdistrikterne, understreger Steffen Damsgaard.

“Vi har brug for ny erhvervsudvikling på landet. Som situationen er i dag, fordrer det, at lokalområdet selv tager teten og sætter udviklingen i gang.”

“Her er mikroturisme særlig relevant, fordi det ikke nødvendigvis kræver store produktionsfaciliteter. Ud over en rigtig god idé og den særligt stærke lokale opbakning, som vi kender i landdistrikterne, så er de lokale strategier for turisme og en satsning på lokale styrkepositioner også vigtige, siger han.

Udover workshopdelen vil der også være oplæg fra forskere på området samt fra et par af de folkevalgte på Christiansborg.

Det endelige program vil snarest muligt kunne ses her.

TILMELDING:
Fordi arrangementet indeholder en workshop, er det begrænset til 100 deltagere. Tilmelding er påkrævet, og det er først til mølle. Tilmeld dig her.

Abonnér på nyhedsbrevet

Konvulut

Modtag vores artikler direkte i din indbakke – så går du ikke glip af noget:



(Vi bruger MailChimp til at sende nyhedsbreve. Læs mere hos MailChimp.)

Fik du læst ...

Karriere og navne

Det bliver en erfaren direktør, der den 1. april sætter sig i førersædet for en af Danmarks største destinationer. Peer Heldgaard Kristensen er efter...

Nyheder

En stor investering i nye glamping-løsninger skal gøre det let og lækkert for både garvede og uprøvede glampister på Mariager Camping.

Ordet er dit

Hvis det danske turisme- og kulturerhverv skal overleve, bliver vi simpelthen nødt til at gøre op med danskernes idé om det ’kulturløse leverpostejs-Danmark’, og...

Iværksætteri

Danmark skal være verdenskendt som elbilens fødested, mener iværksætter Jacob Askham-Christensen. Første skridt er etableringen af et Ellert Eventyr og jagten er gået ind...