Connect with us

Hi, what are you looking for?

Hotel

Hotelkæde gør klar til fremtidens gæster med nyt partnerskab

Et stigende antal elbilgæster får hotelkæde til at udvide ladestandere på flere lokationer.

Aiden by Best Western ser stadig flere gæster ankomme i elbil. Derfor har man nu indledt samarbejde om at opføre ladestandere. (PR-foto)
Aiden by Best Western ser stadig flere gæster ankomme i elbil. Derfor har man nu indledt samarbejde om at opføre ladestandere. (PR-foto)

Salget af elbiler er fortsat stigende, og ifølge Danmarks Statistik steg bestanden af elbiler i Danmark i september 2024, så antallet af el- og hybridbiler nu runder 300.000.

For tre år siden, i 2021, lå tallet på 66.600.

I lyset af denne udvikling indgår hotelkæden Aiden by Best Western nu et partnerskab med E.ON Drive Infrastructure Denmark for at øge tilgængeligheden af elbil-parkeringspladser med opladning på deres tre hoteller.

“Vi oplever en stigende efterspørgsel fra vore hotelgæster, der i højere grad ankommer i elbil, og det vil vi gerne imødekomme. Tidligere var energikilden til gæsternes transportløsninger ikke en naturlig del af hotel- og hospitalitybranchen, men i dag er det et af de første kriterier, vores gæster klikker af, når de søger på vore hoteller.”

“Mange af vore norske gæster kommer i elbil, og tendensen går samme vej blandt danske gæster. Vi vil gerne være et skridt foran, og derfor er vi godt tilfredse med et partnerskab med en europæisk operatør, der har fokus på gode, lokale partnere,” siger Theis Nørskov, Operations Manager på Aiden By Best Western Herning.

“Mange af vore norske gæster kommer i elbil, og tendensen går samme vej blandt danske gæster.

Theis Nørskov, operations manager, Aiden By Best Western Herning

Ny spiller

Hotelbrandet Aiden er ny spiller på hotelmarkedet i Danmark. Her mødes ungt og urbant design med nye teknologiske løsninger.

Kædens første hotel er placeret ved siden af det nye supersygehus i Gødstrup, mens kædens andet hotel er åbnet i sommeren 2024 ved Holeby på Lolland. Senere følger det tredje hotel ved Odense.

Turisme.nu besøgte i november 2023 Aiden by Best Western ved Gødstrup for bl.a. at opleve de mange digitale løsninger, som hotellet har taget i brug.

Samarbejdet med E.ON Drive Infrastructure Denmark er allerede skudt i gang, hvor der medio oktober 2024 kom strøm på otte lynladerudtag og otte byladerudtag på Aiden by Best Western i Gødstrup, Herning.

 “Der kan være langt mellem strømstikkene til elbiler, når man kommer lidt ud på landet, så hotellernes lademuligheder gør det nemmere for bilister at være med på den grønne omstilling. Vi er meget glade for at kunne bidrage til den grønne omstilling, der samtidig understøtter den generelle infrastruktur i Danmark,” siger Theis Nørskov.

”Vi vil gerne gå foran og turde lidt mere end de andre. Så vi udforsker de muligheder, der er, for at give gæsterne en teknologisk oplevelse,” siger Theis Nørskov, operations manager i CIC Hospitality, der driver Aiden. (Foto: Lars Bo Axelholm)
”Vi vil gerne gå foran og turde lidt mere end de andre. Så vi udforsker de muligheder, der er, for at give gæsterne en teknologisk oplevelse,” siger Theis Nørskov, operations manager i CIC Hospitality, der driver Aiden. (Foto: Lars Bo Axelholm)

I første omgang opføres der ladestandere på Best Western hotellerne Aiden by Best Western Herning og Aiden by Best Western Holeby.

Fik du læst ...

Ferieparker

Danlands vandland begæret konkurs af forsikringsselskabet.

Hotel

Hotel Kløver Es i Hellevad har fået nye ejere – i form af de tre forpagtere, der har stået for hotellet de seneste år.

Feriehuse

Mens det samlede antal overnatninger voksede i 2025, var der fald i feriehus-besøgene.

Navne

Brian Mark Hansen går fra at vinde VM for kokke til at blive Executive Head Chef på strandhotel i Hornbæk.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading