Connect with us

Hvad søger du?

Ordet er dit

“Grønland er i medvind …”

Når turismen kommer i gang igen, vil turisterne søge med mere isolerede destinationer. Det giver Grønland en fordel, der skal udnyttes, skriver Hjörtur Smárason, ny direktør for Visit Greenland.

Hjörtur Smárason
Islandske Hjörtur Smárason er ny direktør for Visit Greenland. (PR-foto)

Islandske Hjörtur Smárason overtog 1. april 2021 direktørposten i Visit Greenland efter Julia Pars. Smárason er uddannet cand.merc. fra Copenhagen Business School og har mange års erfaring med branding og kommunikation. I dagens Ordet er dit skriver Smárason om de muligheder og udfordringer, som Grønlands turisterhverv står over for i lyset af coronakrisen.

Af Hjörtur Smárason, direktør, Visit Greenland

Det er mig en stor glæde og ære at overtage direktørposten i Visit Greenland. Jeg har længe haft et stærkt forhold til Grønland. Jeg kom hertil første gang, da jeg kun var 14 år gammel.

Det var sammen med en gruppe unge fra den lille landsby Bildudalur i Island, som var på 10 dages besøg i venskabsbyen Kulusuk.

I mellemtiden har jeg været i Grønland utallige gange – både i privat regi og i forbindelse med udvikling af turisme og markedsføring.

I de sidste 15 år har jeg arbejdet med turismeudvikling, place branding og krisehåndtering – ikke kun i Island, men i alle de nordiske lande, Nordeuropa, Balkan, Rusland, Nepal, Mellemøsten og flere lande i Afrika.

Og nu igen i Grønland.

Det er et spændende tidspunkt i udviklingen af Grønlands turisme, hvor vi skal opbygge et stærkt brand for Grønland inden for adventureturisme og have det mål at blive en af verdens førende destinationer i bæredygtig turisme.

Det er en rejse, som jeg glæder mig til at være en del af.

Artiklen fortsætter under fotoet

Maniitsoq, Grønland. (Foto: Visit Greenland)
Maniitsoq, Grønland. (Foto: Visit Greenland)

100.000 gæster i 2022

Vi skal sætte mål på 100.000 turister allerede i 2022.

Turismen har lidt under COVID og udsigten for 2021 er ikke god.

Det er stadig uklart, hvornår grænserne åbner, og med hvilke restriktioner der gælder.

Turisterne kommer ikke nødvendigvis samme dag, som grænserne åbner og med tanke på, at gennemsnitstiden fra booking til rejse ikke er under 90 dage, er nu vi skal kunne melde klart ud om genåbningsstrategien.

Alt håb er heldigvis langt fra ude endnu.

En af de vigtigste ting i kriser er at forstå, hvilken indflydelse den har på folks adfærd.

Når turismen går i gang igen, kommer den ikke til at være magen til den, som var.

Hjörtur Smárason, Visit Greenland

Vi ved selvfølgelige ikke præcis, hvordan den kommer til at ændre sig, men undersøgelser peger på, at turister kommer til at søge mod mere isolerede destinationer.

Destinationer, hvor der er begrænsede mængder folk. Destinationer, som har holdt godt styr på tingene under COVID. Destinationer, hvor de kan føle sig trygge. Destinationer som Grønland.

Det giver Grønland en fordel, der skal udnyttes.

Grønlands fordele

Vi skal forstå, hvem der tænker sådan, hvor vi får fat i dem – og vi skal få dem til Grønland, så vi kan få turismen op at køre, folk i arbejde og skubbe gang i forretningen igen.

Selvom man regner med, at turismen globalt bliver nogle år om at komme sig efter Covid, er der ingen grund til, at Grønland skal følge gennemsnittet.

Grønland har aldrig og bliver aldrig været et gennemsnitsland.

Hjörtur Smárason, Visit Greenland

Vi har en fordel, som ligger i vores isolation, den store vildmark og de få mennesker.

En fordel som vi skal udnytte til at komme hurtigt på benene igen – og det bliver kun vores første skridt.

Vi skal hejse sejlene

Lufthavnene åbner spændende nye muligheder for udvikling af destinationerne og deres turismeprodukter.

En udvikling, som skaber en række nye muligheder for at skabe sit eget arbejde i sin hjemby baseret på den lokale kultur og seværdigheder.

Men det er ikke nok med at bygge en lufthavn.

De skal markedsføres, så der kommer kunder.

Kunder som kan være med til at skabe et grundlag for hyppigere rejser, flere flyforbindelser og ikke mindst billigere rejser både til og fra landet.

Turismen kan skabe et solidt grundlag til bedre infrastruktur og transport i landet, bedre service med restauranter og oplevelser for både gæster og lokale – og samtidig være initivativet til at skabe et økonomiskt grundlag for en bevarelse af livlig hundeslædekultur, gribende trommedansere og dygtige håndværksfolk.

Indlægget fortsætter herunder

Grønland er i medvind

Vi kan ikke mærke det på grund af COVID, men medvinden startede med den medieopmærksomhed, Grønland fik på grund af Trumps købstilbud og kommer til at fortsætte med den eksponering, der er på vej gennem internationale TV-serier, film og sportsevents.

Den internationale opmærksomhed bakkes op af lokale kunstnere og idrætsfolk, som når langt også uden for Grønlands grænser – ligesom forfatteren Niviaq Korneliussen og skiløberen Nuunu Chemnitz Berthelsen.

Hvert nyt flyselskab, hotelkæde eller anden stor spiller på turistmarkedet tilføjer en stærk markedsføringskanal med både synlighed hos kunderne og de rigtige salgskanaler.

Icelandairs overtagelse af Air Iceland Connect er den første ændring i flyselskabernes forbindelser til Grønland og gør grønlandske destinationer synlige på alle Icelandairs salgskanaler og gør det muligt at booke en sammenhængende rejse fra New York til Nuuk, London til Kulusuk, Los Angeles til Ilulissat eller Berlin til Narsarsuaq, med kun en mellemlanding i Keflavik.

Den ændring alene kan have en markant indflydelse på turismen i Grønland, og vi skal stå klar.


Indlægget er tidligere bragt på Visit Greenlands website og bringes med tilladelse fra Visit Greenland.


Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg i Ordet er Dit skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til redaktion@turisme.nu

Fik du læst ...

Iværksætteri

Nationalpark Kongernes Nordsjælland får en ny oplevelsesrute. Turisme.nu cyklede med på den første prøvetur.

Karriere og navne

Direktør i Destination Vesterhavet, Peer H. Kristensen, har fået plads i Kraks Blå Bog.

Ordet er dit

Coronakrisen skal ikke afløses af en ny krise, hvor mangel på kvalificeret arbejdskraft spænder ben for hotel- og restaurationsbranchens udvikling. Peder J. Madsen skriver...

Politik

Turismen har enorm betydning for Nyborg - og den bliver endnu vigtigere i fremtiden, fortæller borgmester Kenneth Muhs i første artikel i vores nye...