Sidste år begyndte de røde lamper for alvor at blinke langs den jyske vestkyst.
Der var fundet høje koncentrationer af PFAS i havskummet, og nu var bekymringen, at det kunne udgøre en sundhedsrisiko for særligt surferne.
Og det ville potentielt være en katastrofe for surferturismen.
Således lød det i november 2022 fra daværende direktør i Destination Vesterhavet Peer H. Kristensen:
“Så risikerer vi, at tyskerne vender den danske vesterhavskyst ryggen, og det vil ramme hele kystturismen.”
Ingen øget sundhedsrisiko
Men nu viser foreløbige forskningsresultater, som DR omtaler, at PFAS i havskummet ikke udgør nogen øget sundhedsrisiko for surferne.
Ifølge DR har Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital analyseret blodprøver fra 34 surfere, som ofte kaster sig i bølgerne ved den nordvestjyske kystlinje.
Og de foreløbige resultater, som DR altså har fået indsigt i, viser, at surferne ikke lader til at være særligt udsatte for at få stofferne i kroppen.
”Overordnet tegner der sig et billede af, at surfernes PFAS-niveau ligger på nogenlunde niveau med den øvrige danske befolkning,” lyder det fra én af forskerne bag undersøgelsen, læge og Ph.d.-studerende Mette H. Madsen ifølge DR.
Hvad er PFAS?
PFAS (perfluoroalkylstoffer) består af en stor gruppe syntetisk fremstillede fluorstoffer, som i Danmark har været brugt siden begyndelsen af 1950’erne. Stofferne er stabile, svært nedbrydelige og er vand- og fedtskyende.
Perfluorerede kemikalier findes på verdensplan i miljøet, i fødevarer og i humant blod og mælk. De er alle til stede meget længe i miljøet på grund af deres høje styrke af kulstof-fluorbindingen (C-F bindingen), og de bioakkumulerer især i fugle og pattedyr.
PFAS har været brugt lige fra fødevareemballage, brandslukningsskum til overfladebehandling og imprægnering af tekstil, tæpper og i maling. PFAS flourstoffer er uhyre stabile og svært nedbrydelige stoffer. De kan måles i lave koncentrationer i blodet på befolkningen overalt i verden. PFAS er uønsket i miljøet, og deres helbredseffekter skaber bekymring.
De nye regler betød, at drikkevandet fremover maksimalt må indeholde 0.002 mikrogram per liter fsva. PFAS-stofferne PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS. Tidligere var kvalitetskravet 0,1 mikrogram per liter.
Fra 1. juli 2020 er tilsætning af fluorerede stoffer til fødevarekontaktmaterialer af papir og pap forbudt i Danmark.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
