Connect with us

Hi, what are you looking for?

Stepping Stones tre stiftere (fra venstre) Simon Grøndahl Lyngholm Jakobsen, Daniel True og Runee Stusgaard i Den Rå Hal, der i november bliver centrum for Aarhus nye ølfestival, Aarhus Together. (PR-foto)
Stepping Stones tre stiftere (fra venstre) Simon Grøndahl Lyngholm Jakobsen, Daniel True og Runee Stusgaard i Den Rå Hal, der i november bliver centrum for Aarhus nye ølfestival, Aarhus Together. (PR-foto)

How to Events

Mikrobryggere satser: Derfor skal Aarhus have ølfestival med internationale smagsnoter

”Det svarer til, at Justin Bieber og Taylor Swift kommer til Aarhus,” lyder det fra bagmændene bag den nye ambitiøse ølfestival Aarhus Together. Men meget er på spil …

Det nystartede Stepping Stone Brewing har fået en varm velkomst. Bryggeriet har vundet branchepriser og på kundelisten er flere Michelin-restauranter.

Nu kvitterer folkene bag bryggeriet ved at skabe en ambitiøs festival for craftbeer, Aarhus Together, der rammer Aarhus den første weekend i november.

Dermed får Aarhus – nogle vil sige omsider - igen en ølfestival, der smager af mere end Ceres; og endda en festival med internationale ambitioner og store armbevægelser.

I hvert fald er listen af internationale bryggerier, som deltager ved den nye aarhusianske ølfestival, navne fra den ’øverste-øverste hylde’.

I alt vil festivalen byde på et markant udvalg af mere end 200 specialøl fra mere end 30 bryggerier, herunder verdenskendte navne som Monkish, Overtone, Cloudwater, Vault City og Sudden Death, som det hedder i præsentationen af festivalen.

Swift til Aarhus

For lige at give de uheldige stakler, der ikke er helt up-to-date i verdenen for craftbeer, en idé om, hvor vildt det bliver i Aarhus; så svarer festivalprogrammet til, at Justin Bieber, Taylor Swift og Metallica alle kom for at spille på Tangkrogen.  

Metaforens bagmand er Daniel True, der er med-grundlægger og bærer titlen kreativ direktør i Stepping Stone Brewing, mikrobryggeriet med base i Hørning, der har søsat ølfestivalen.

De øvrige stiftere er Simon Grøndahl Lyngholm Jakobsen og Runee Stusgaard.

Stepping Stone sendte sin første øl på markedet i 2022, og sagt på godt jysk, så er det gået ok.

I hvert fald har bryggeriet høstet store skulderklap for deres øl – bl.a. vandt bryggeriet titlen som Årets Nye Bryggeri, ved Danish Beer Bloggers Award 2022 i februar.

Stepping Stone leverer i dag øl til anerkendte restauranter som Domestic i Aarhus, Ti Trin Ned i Fredericia og Formel B i København.

Stolte aarhusianere bag Aarhus Together

Men hvorfor er det egentlig tre iværksættere, der kaster sig over opgaven med at skabe en ambitiøs ølfestival i Aarhus? Og hvad kan gå galt?

Hvorfor har Aarhus overhovedet brug for en ølfestival?

”Altså for det første er Aarhus jo landets næststørste by. Og her har manglet en ølfestival i flere år – siden coronapandemien. Aarhus er en stolt kulturby – vi var trods alt Europæisk Kulturhovedstad i 2017 - og så går det altså ikke, at byen ikke kan byde på en ølfestival,” siger Daniel True.

💡 Vil du have hele historien?

Med adgang til Turisme.nu er du altid opdateret på de vigtigste tendenser indenfor turisme og oplevelser.

Du får ny inspiration, og du lærer selvfølgelig af de dygtigste.

Gratis prøveadgang »


Har du allerede abonnement? Log ind her:

Fik du læst ...

Sæsonrapporter

En ny trendrapport fra Turisme.nu kortlægger, hvordan gæsternes søgen mod det trygge og velkendte medfører fornuftige forventninger til sommeren.

Debat

Camping- og outdoorbranchen overses ofte som økonomisk vækstmotor, men erhvervet har enorm lokal betydning, skriver Kirsten Munch Andersen.

Analyse

Det nye regeringsgrundlag er ikke tynget af turismepolitik, men indeholder alligevel flere markante initiativer, som direkte og indirekte vil påvirke branchen.

Sæsonrapporter

Selvom den globale uro skaber kortere varsler i bookingsystemerne, ryster Destination Fyn usikkerheden af sig.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading