Connect with us

Hvad søger du?

Nyheder

Filmturisme: Fyn rammer trend med julekalender-udstilling

Film- og tv-serier er de helt store motivationskilder, når der skal vælges ferie- og udflugtsmål. Det nyder man godt af på Fyn med ny udstilling.

Udstillingen ”24 pakker – Kom bag kulisserne på årets to TV-julekalendere” kan ses på Møntergården frem til den 8. januar 2023. Udstillingen er et samarbejde mellem TV 2, DR og produktionsselskaberne Cosmo Film og Mastiff Fiktion, FilmFyn, Odense Kommune, Destination Fyn og Museum Odense. (Foto: Lærke Beck Johansen)
Udstillingen ”24 pakker – Kom bag kulisserne på årets to TV-julekalendere” kan ses på Møntergården frem til den 8. januar 2023. Udstillingen er et samarbejde mellem TV 2, DR og produktionsselskaberne Cosmo Film og Mastiff Fiktion, FilmFyn, Odense Kommune, Destination Fyn og Museum Odense. (Foto: Lærke Beck Johansen)

Film og tv-serier er én af de helt store inspirationskilder, når det gælder valg af feriemål eller bare udflugtsmål i weekenden. Det nyder man nu godt af på Fyn, hvor udstillinger baseret på årets to tv-julekalendere tegner til at blive velbesøgt.

Film- og tv-serier sætter rejselysten i gang – og rundt om i verden nyder man godt af at have lagt landskab til optagelserne. Filmturisme er således én af de helt store rejsetrends for 2023.

Det viste en undersøgelse fra bookingplatformen Hotels.com for nylig.

Og også på Grønland håber man, at tv-serien Borgen kan skaffe endnu flere gæster til Illulisat, som Turisme.nu tidligere har berettet om.

Men man behøver ikke have isbjerge i forhaven, for at kunne udnytte den opmærksomhed, som en tv-serie skaber.

Julekalender på museum

På Fyn har man for første gang benyttet effekter og dragter fra årets aktuelle TV-julekalenderne til at skabe en museumsudstilling, samtidig med at de bliver vist på TV.

Og selv om årets TV-julekalendere som bekendt først havde premiere 1. december, så har flere end 1.500 gæster besøgt Møntergården før premieren for at kigge ind bag kulisserne.

Julekalenderudstillingen er blevet til i et samarbejde mellem de to tv-kanaler TV 2 og DR, producenterne bag julekalenderne, Mastiff Fiktion og Cosmo Film, Museum Odense, FilmFyn, Destination Fyn og en række fynske turistaktører, der ligesom Møntergården og Den Fynske Landsby har været brugt som kulisse.

Museum Odenses direktør Henrik Harnow er glad for at være en del af et større fynsk samarbejde. Han siger:

”TV-julekalendere er kulturhistorie.”

“I år har julekalenderen været vist i TV i 60 år og dermed samlet flere generationer lige så længe. Præcis derfor er vi så ovenud glade for at kunne vise julekalenderudstillingen netop i år, hvor begge kalendere endda er optaget på Fyn.” 

“Møntergården er byens museum men også resten af Fyns museum, og det er derfor helt rigtigt for os, at vi er med i et bredt fynsk samarbejde med så mange kulturaktører, som julekalenderudstillingen er udtryk for”.

Rækker ud til fynske lokationer

Destination Fyns kommercielle chef, Sofia Wulff, er begejstret over, at gæsterne har taget godt imod udstillingen på Møntergården, før TV-julekalenderne overhovedet har haft TV-premiere.

”Det er en fin udstilling, som flot rækker ud til de øvrige fynske filmlokationer, der har medvirket.”

”Når vi kommer lidt længere ind i december, og børnene følger historierne i årets julekalendere tæt, håber vi, at endnu flere har lyst til at tage til Fyn og Odense og opleve udstillingen og de mange spændende filmlokationer.”

Fik du læst ...

Bæredygtig turisme

Drop skåltalerne om arbejdspladser og skatteindtægter. Kommuner, destinationer og private aktører bør i højere grad tænke lokalbefolkningen ind i turismeprojekter.

Attraktioner

Home of Carlsberg vil tiltrække internationale gæster, men lige så vigtigt er det at blive en del af lokalsamfundet, fortæller direktør Tine Kastrup-Misir.

Tendenser

Estiske ÖÖD har skabt et iøjnefaldende koncept for feriehuse: ”Vi vil elske at åbne i Danmark,” lyder det . Også Grønland og Færøerne er...

Gastroturisme

Manja Mikkelsen og Ariel Calabrese har tårnhøje ambitioner om løfte Ærøs gastro-scene. Og de håber, at øens fødevareproducenter vil med på rejsen.

Copyright © 2022 Turisme.nu

Turisme.nu

c/o Willmore

Ryesgade 106A, 2. th.

DK-2100 København Ø

Turisme.nu er tilmeldt pressenævnet