Connect with us

Hvad søger du?

Attraktioner & museer

Fårup Sommerland satser på golf efter elendig sommer

Den danske sommer viste sig ikke fra sin bedste side i 2017. Det er blandt andet gået ud over antallet af gæster i Fårup Sommerland, som er faldet med 7 % i forhold til sidste år. Det afholder dog ikke den
nordjyske turistattraktion fra at se positivt på den kommende sæson.

Den danske sommer viste sig ikke fra sin bedste side i 2017. Det er blandt andet gået ud over antallet af gæster i Fårup Sommerland, som er faldet med 7 % i forhold til sidste år. Det afholder dog ikke den nordjyske turistattraktion fra at se positivt på den kommende sæson.
Fårup Sommerland får ny direktør og valget er faldet på Per Dam Jensen, der tidligere har været administerende direktør i parken. (Foto: Fårup Sommerland)

Det elendige danske sommervejr har også kunne ses på antallet af gæster i Fårup Sommerland. Til gengæld kom der rekordmange gæster i efterårsferien. Direktør Per Dam Jensen hæfter sig også ved, at Hotel Fårup oplever fremgang. (Foto: Fårup Sommerland)

Det drilske sommervejr har resulteret i sløve besøgstal for flere udendørs turistattraktioner i 2017. Det gælder også for Fårup Sommerland, der har oplevet et fald i antal gæster i forhold til sidste år.

“Vores gæstetal afspejler, ikke overraskende, at Danmark har haft en af de koldeste somre i over 30 år og mange våde dage i august og september,” siger direktør for Fårup Sommerland, Per Dam i en pressemeddelelse.

 

Det er især endagsturister, der har manglet i løbet af sæsonen:

“Vi er rigtig glade for, at vi er gået frem på ferierende turister fra både ind- og udland, men faldet i endagsturister, der er de mest vejr- og vejrudsigtsfølsomme, er naturligvis en streg i regningen. Sommeren 2017 har dermed ikke kunnet undgå at påvirke vores gæstetal,” fortæller Per Dam.

Der er dog også ting at glæde sig over:

Heldigvis havde vi en vellykket efterårsferie, hvor vi nåede op på 50.614 gæster i løbet af ugen – hvilket er en klar rekord ift. tidligere år. Samtidig har vi i år oplevet fortsat vækst på Hotel Fårup både ift. feriegæster og konferencer. Endelig er vi rigtigt glade for, at vores andel af ”meget tilfredse” gæster er steget, forklarer Per Dam.

Fårup Sommerland nu også med golfbane

Fårup Sommerland har allerede øjnene rettet mod den kommende sæson, som byder på nye og spændende tiltag:

“Én sommer med sløve besøgstal holder os ikke fra at se lyst på fremtiden. Vi vender stærkt tilbage med nye investeringer, der forhåbentligt vil lokke en masse gæster til parken i løbet af den kommende sæson – og så håber vi naturligvis på bedre sommervejr i 2018,” lyder det fra Per Dam.

En splinterny adventure golfbane med 12 huller er blot en af de ting, Fårup Sommerlands gæster kan glæde sig til at opleve den kommende sæson. Banen er tilpasset både børn og voksne med forskellige hulstørrelser og får sin helt egen store ø i søen ved siden af trærutsjebanen Falken og Aquaparken.

Adventure-golfbanen bliver en sjov aktivitet for parkens gæster, og giver samtidig Hotel Fårups gæster mulighed for at spille uden for parkens åbningstider.

Højere vandtemperaturer i Aquaparken

2018 byder også på ændringer i Fårups Aquapark, som næste år slår dørene op allerede til pinse i midten af maj:

“Vi oplever hver sæson stor interesse for Aquaparken fra vores gæster, og vi vil gerne sikre, at man altid kan holde varmen, uanset vejret. Derfor øger vi næste år temperaturen i vores store bølgebassin til 27 grader,” siger Per Dam og fortsætter:

“På den måde får vores gæster mere ud af deres besøg i Aquaparken og en af parkens største attraktioner får forlænget sin sæson.”

Det nye år kommer desuden til at byde på en masse spændende events i sommerlandet, som endnu ikke er
offentliggjorte.

LÆS OGSÅ: Fårup Sommerland-direktør skal hjælpe sommerhusudlejere

 

FAKTA om Fårup Sommerland

Fårup Sommerland blev etableret i 1975 og kunne i 2015 fejre 40 års jubilæum. Forlystelsesparken er årligt besøgt af cirka 600.000 gæster, hvoraf 80 procent er danske. Fårup Sommerland har en gæstetilfredshed på hele 98 procent og har gennem årene vundet en lang række priser, blandt andet Europas 2. bedste forlystelsespark (Kirmes, 2015, 2016 og 2017), Verdens 3. bedste service (IAAPA, 2015), Danmarks bedste forlystelsespark (2014) samt Danmarks bedste sommerland (2014). Fårup Sommerlands vision er at være indbegrebet af enestående oplevelser for familier i hele Norden, og Fårups slogan er ”De største oplevelser er dem vi har sammen”.

Abonnér på nyhedsbrevet

Konvulut

Modtag vores artikler direkte i din indbakke – så går du ikke glip af noget:



(Vi bruger MailChimp til at sende nyhedsbreve. Læs mere hos MailChimp.)

Fik du læst ...

Karriere og navne

Det bliver en erfaren direktør, der den 1. april sætter sig i førersædet for en af Danmarks største destinationer. Peer Heldgaard Kristensen er efter...

Nyheder

En stor investering i nye glamping-løsninger skal gøre det let og lækkert for både garvede og uprøvede glampister på Mariager Camping.

Ordet er dit

Hvis det danske turisme- og kulturerhverv skal overleve, bliver vi simpelthen nødt til at gøre op med danskernes idé om det ’kulturløse leverpostejs-Danmark’, og...

Iværksætteri

Danmark skal være verdenskendt som elbilens fødested, mener iværksætter Jacob Askham-Christensen. Første skridt er etableringen af et Ellert Eventyr og jagten er gået ind...