Connect with us

Hi, what are you looking for?

Grønland

Disko Adventures vinder Grønlands turismepris 2024

Disko Adventures med base i Qeqertarsuaq har specialiseret sig i at give gæster en kombination af naturoplevelser og kulturel indsigt.

Vinderen af Greenland Tourism Award 2024, er Disko Adventures, med base i Qeqertarsuaq, i Diskobugten. En lokal turoperatør drevet af Danny Mølgaard, Naja Bjerregaard og Steve Broberg. (Foto: VisitGreenland)
Vinderen af Greenland Tourism Award 2024, er Disko Adventures, med base i Qeqertarsuaq, i Diskobugten. En lokal turoperatør drevet af Danny Mølgaard, Naja Bjerregaard og Steve Broberg. (Foto: VisitGreenland)

Udover anerkendelsen fra den grønlandske turistindustri fik ejeren af Disko Adventures overdraget et trofæ som er udarbejdet af husflidskunstneren Kim Kleist-Eriksen og et rejsegavekort på 10.000 kr. til Air Greenland.

Disko Adventures, med base i Qeqertarsuaq, i Diskobugten, er en lokal turoperatør drevet af Danny Mølgaard, Naja Bjerregaard og Steve Broberg.

Virksomheden er specialiseret i at give besøgende; ‘en unik kombination af naturskønne eventyr og kulturel indsigt, med fokus på at formidle Grønlands rige kultur og storslåede natur,’ som det hedder i begrundelsen for kåringen.

Endvidere fremhæves Disko Adventures for at være en engageret aktør i bæredygtig turisme, der samarbejder tæt med lokalsamfundet, for at sikre, at deres aktiviteter har en positiv indvirkning på området.

Bæredygtigheds initiativer

Disko Adventures har ifølge VisitGreenland bevidst valgt at undlade at føre turister helt ind i det naturskønne Kuannit-område for at beskytte den sarte Kuanneq-blomst, som er sårbar over for øget færdsel.

I stedet tilbyder de ture til udsigtspunkter, hvor gæsterne kan nyde de basaltiske bjerge og floraen på afstand. Beslutningen viser også respekt for lokale, der samler blomsterne til madlavning.

Derudover har Disko Adventures fravalgt investering i ATV/UTV-køretøjer for at beskytte Qeqertarsuaqs skrøbelige vegetation og minimere påvirkningen på naturen, der tiltrækker turister til området.

De øvrige nominerede

Greenland Tourism Award har til formål at anerkende turismevirksomheder, der udvikler bæredygtige produkter med fokus på sikkerhed, kvalitet, miljø, innovation og social ansvarlighed. Årets nominerede er blevet udvalgt af destinationsselskaberne i de forskellige regioner.

De øvrige nominerede til dette års turismepris var Arctic Dream, Guide in Greenland, Hotel SØMA, Authentic Greenland og Nuuk Water Taxi.

Prisen blev uddelt ved Vestnorden, den fælles nordatlantiske B2B-rejsemesse for Grønland, Island og Færøerne, der i år afvikles i Færøerne.

Fik du læst ...

Sæsonrapporter

En ny trendrapport fra Turisme.nu kortlægger, hvordan gæsternes søgen mod det trygge og velkendte medfører fornuftige forventninger til sommeren.

Debat

Camping- og outdoorbranchen overses ofte som økonomisk vækstmotor, men erhvervet har enorm lokal betydning, skriver Kirsten Munch Andersen.

Navne

Efter 30 år hos Ribe Byferie Resort stopper direktør Heidi Maimburg. Hun skifter til en ny stilling som partnerchef hos Destination Vadehavskysten.

Analyse

Det nye regeringsgrundlag er ikke tynget af turismepolitik, men indeholder alligevel flere markante initiativer, som direkte og indirekte vil påvirke branchen.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading