Connect with us

Hvad søger du?

Kampagner & Projekter

Camønoen er årets turismeinitiativ på Sydkysten

Vandreruten Camønoen
Vandreruten Camønoen er blevet et af de helt store trækplastre på Møn. (Foto: Camønoen/VisitMøn)
Camønoen er en 175 km lang kystnær vandrerute der strækker sig over Møn, Nyord og Bogø. Interessen for den nye rute har været enorm, og nu har folkene bag ruten altså vundet Årets Turismeinitiativ. (Foto: Camønoen)

Camønoen er en 175 km lang kystnær vandrerute der strækker sig over Møn, Nyord og Bogø. Interessen for den nye rute har været enorm, og nu har folkene bag ruten altså vundet Årets Turismeinitiativ. (Foto: Camønoen)

Det blev atter den mønske vandrerute Camønoen, der løb med rampelyset, da SydkystDanmark 31. januar kårede årets bedste turismeinitiativ 2016 for de fire kommuner Faxe, Stevns, Vordingborg og Næstved.

I tæt opløb med Gavnø Julebazar, Residens Møen, Kähler Design, Hotel Frederiksminde og arrangementet PostNord Danmark Rundt, valgte et enigt dommerpanel at udpege Camønoen som det mest nyskabende og innovative projekt.

”Med professionel ledelse og stor frivillig indsats har I udviklet en attraktion, der gør en dyd ud af at inddrage lokalsamfundet og som har skabt samarbejder og nye muligheder, hvilket igen gavner omsætningen for rigtig mange,” sagde Vordingborgs borgmester Knud Larsen blandt andet, da han overrakte prisen.

Camønoen har været hårdt arbejde

(Foto: Per Rasmussen)

Repræsentanter for Camønoen fik i går overrakt Sydkystdanmarks pris for Årets Turismeinitiativ. (Foto: Per Rasmussen)

Diplomet blev modtaget af direktør Keld Møller Hansen, projektleder Anette Maria Syska og publikums- og arrangementsansvarlig Jeanette Lopez-Zepeda fra Museum Sydøstdanmark, der har arbejdet med udviklingen af projektet.

”Museerne har en vigtig rolle i samfundet om at involvere sig og skabe værdi. Det har Museum Sydøstdanmark forfulgt skarpt med Camønoen, og resultaterne taler deres eget sprog; vi har opnået Camønoens 10-års mål på få måneder. Omkring 9.000 vandrere har skridtet ruten af i 16 og tilført lokalsamfundet økonomisk vækst i millionklassen. Og det fortæller noget om potentialerne i projektet,” siger Keld Møller Hansen.

”Camønoen er et kommunikationsprojekt og et levende eksempel på, hvad der sker, når vi taler sammen og involverer hinanden – det gør projektet bæredygtigt. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der ligger uendelig mange detaljer og mange timers arbejde bag Camønoen. Og mange kopper kaffe med ildsjæle. Men Camønoen har hele tiden haft sin egen, logiske vej. Båret af lokale ildsjæle med ø-vilje. I virkeligheden er det dem, der fortjener prisen. Men jeg er stolt af den og stolt af Camønoen!,” siger Anette Maria Syska.

Om Camønoen

  • 175 km lang kystnær vandrerute der strækker sig over Møn, Nyord og Bogø.
  • Ruten er afmærket og let tilgængelig med mulighed for at øge sværhedsgraden ad alternative ruter.
  • Camønoens enkelte etaper er temaopdelt og med rig mulighed for besøg hos nogle af Møns mange kunsthåndværkere, kirker og kulturoplevelser. Gå for eksempel Hippieetapen, Mælkevejen eller Enebæretapen, tag på yoga-camp eller se Bjørn Nørgaards værker i den internationalt anerkendte Kunsthal 44.
  • Lidt over halvdelen af Camønoen går langs biveje. Resten er på varierende underlag. Udover hovedruten tilbyder Camønoen også 40 km alternative ruter langs kysten.
  • (Et alternativ til ovenstående) Man kan vandre næsten hele Camønoen langs kysten, væk fra asfalteret vej. Der er også mulighed for at vandre på varieret underlag langs biveje og i skov.
  • Camønoen er åben 365 dage om året. Der kan dog være overnatningssteder, som er lukket i vintersæsonen.
  • Camønoen blev åbnet 18. juli 2016

Fik du læst ...

Hotel

Jette Nielsen og Christian Outzen anede ikke, hvordan man driver et hotel, da de overtog den gamle skole i Løkken. I dag – syv...

Tendenser

Off-grid-resortet Stedsans gør bæredygtighed til business. Men det kræver tålmodighed, tid og penge. Og fremfor alt ægthed.

Data & Tek

På trods af eksisterende digitale løsninger målrettet outdoorfolket, vil Destination Fyn bruge 7 mio. kr. på sin egen løsning.

Rekruttering

Vil du tiltrække de unge i Generation Z, er det vigtigt at forstå, hvem de er – og forstå generationsforskellene, siger Oluf Valdemar Nielsen,...

Copyright © 2022 Turisme.nu

Turisme.nu

c/o Willmore

Ryesgade 106A, 2. th.

DK-2100 København Ø

Turisme.nu er tilmeldt pressenævnet