Connect with us

Hi, what are you looking for?

Cykelturisme

Borgmestre vil dæmme op for turistkaos på de københavnske cykelstier

Otte ud af ti københavnske cyklister oplever turister på cykel som en risiko for trafiksikkerheden. Nu indkalder to borgmestre til rundbordsmøde.

Overnatningstallene for juli er positive, mener HORESTA, men der er stadig sorte skyer i horisonten. (Arkivfoto)
(Arkivfoto)

Tusindvis af udenlandske gæster indtager hvert år Københavns cykelstier for at opleve hovedstaden fra to hjul.

Men manglende kendskab til danske færdselsregler og uformelle spilleregler på cykelstierne skaber utryghed og farlige situationer i sommertrafikken.

I en undersøgelse foretaget af Epinion for Rådet for Sikker Trafik svarer cirka 8 ud af 10 københavnske cyklister, at cyklende turister udgør et trafiksikkerhedsmæssigt problem.

Det får nu erhvervsborgmester Andreas Keil (S) og klima-, miljø- og teknikborgmester Line Barfod (EL) til at gribe ind. De indkalder nøgleaktører fra turisme- og oplevelseserhvervet til et rundbordsmøde for at drøfte, hvordan gæsterne kan klædes bedre på til den københavnske cykelkultur.

Rundbordsmøde skal klæde cyklende gæster bedre på

Til rundbordsmødet inviteres blandt andre cykeludlejere, hoteller, turistorganisationer og sikkerhedseksperter. Målet er at skabe en koordineret indsats, der giver turisterne bedre vejledning og information, inden de triller ud i trafikken.

Presseafdelingen i Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen i Københavns Kommune oplyser til Turisme.nu, at den endelige dato for rundbordsmødet endnu ikke er fastlagt, men at de relevante aktører vil blive indkaldt snarest.

”Vi er glade for, at turisterne vil opleve København fra cykelsadlen, men det skal ske på en måde, der er tryg for dem, som bor her hele året. Når så mange københavnere er utrygge ved de cyklende turister, er vi nødt til at handle. Derfor indkalder vi nu branchen til et rundbordsmøde, hvor alle gode ideer kan komme på bordet, så vi sammen kan give turisterne den nødvendige vejledning,” udtaler beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester Andreas Keil (S).

Klima-, miljø- og teknikborgmester Line Barfod (EL) fremhæver ligeledes behovet for at hjælpe gæsterne til rette på cykelstierne:

”Det skal være en tryggere oplevelse for flere at cykle i København. Derfor skal vi have flere brede cykelstier og sikre skoleveje. Men vi skal også passe godt på hinanden på cykelstierne, og desværre er en del cyklende turister kilde til utryghed. De skal have en hjælpende hånd ind i den københavnske cykeltur, så cykelstierne både bliver tryggere for dem selv og alle andre cyklister,” siger Line Barfod.

Hos Rådet for Sikker Trafik byder adm. direktør Jakob Bøving Arendt initiativet velkommen og understreger, at organisationen allerede informerer turister på flere sprog, men gerne ser en endnu tættere indsats med branchens aktører.

Opfordring til ekstra tålmodighed i sommertrafikken

Sideløbende med det kommende branchemøde sender borgmestrene en opfordring til københavnerne om at udvise ekstra tålmodighed over for byens gæster i resten af sommersæsonen.

Begge borgmestre opfordrer til, at man tager hensyn, viser overskud og bruger cykelklokken i god tid, mens arbejdet med de mere langsigtede løsninger og informationsindsatser pågår.

Fakta om cykelturisme og sikkerhed i København

  • Undersøgelse: Ca. 8 ud af 10 københavnske cyklister oplever cyklende turister som et trafiksikkerhedsmæssigt problem (Kilde: Epinion for Rådet for Sikker Trafik).
  • Initiativtagere: Erhvervsborgmester Andreas Keil (S) og klima-, miljø- og teknikborgmester Line Barfod (EL).
  • Deltagere på rundbordsmøde: Cykeludlejere, hoteller, turistorganisationer og sikkerhedseksperter.

Fik du læst ...

Maskinrummet

For Rasmus Hanevold, ejer af rockhotellet i Brundby, er kombinationen af musik og overnatning et godt trækplaster. Men musikken er en dyr gulerod.

Maskinrummet

Konkurrencen er så hård, at stadig flere restauranter fokuserer på råvarens pris. I stedet burde flere satse på kvalitet, mener Mikkel Hesselager, ildsjælen bag...

Maskinrummet

Ambitionerne er tårnhøje hos Helle og Jacob Stokkebye, der står bag vingården By Stokkebye. Parret ser et potentiale i at tiltrække flere gastroturister.

Maskinrummet

Kom med ind i maskinrummet hos Omhu i Hvide Sande, hvor regenerativ turisme bliver til virkelighed.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading