Connect with us

Hi, what are you looking for?

Nyheder

Anders Kronborg (S): ”Danmark skal være udenlandske turisters foretrukne grønne rejsemål”

FV2022: Socialdemokratiet vil genstarte turismeerhvervet med en strategi, der indeholder fem spor og bæredygtighedscertifikater til alle overnatningssteder.

Anders Kronborg,turismeordfører, Socialdemokratiet. (PR-foto)
Anders Kronborg,turismeordfører, Socialdemokratiet. (PR-foto)

Op til det kommende valg har Turisme.nu spurgt turisme- og erhvervsordførere for landets partier, hvordan de har tænkt sig at udvikle det danske turismeerhverv, såfremt de bliver en del af den nye regering.

I dag er vi nået til Anders Kronborg, turismeordfører for Socialdemokratiet, der som regeringsparti i juni fremlagde en national strategi for bæredygtig vækst i turismeerhvervet.

Strategiens primære formål er at genstarte turismeerhvervet ved tiltrækning af udenlandske turister.

Grøn genstartsmotor

Hvordan skal dansk turisme se ud i 2030? Hvad er jeres visioner?

”Turismen har stor betydning for Danmark. Den skaber vækst, arbejdspladser, servicetilbud og oplevelser, der er med til at gøre det attraktivt at både at bo i og besøge såvel de danske kyst- og naturområder som de danske byer,” siger Anders Kronborg.

“Socialdemokratiet har en vision om, at Danmark skal være turisternes foretrukne grønne rejsemål.”

“Det er ambitiøst, men med vores nye strategi for dansk turisme vil vi lave en grøn genstartsmotor for erhvervet,” svarer han, og uddyber:

”Vi er allerede i gang med at få bæredygtighedscertificeret overnatningsstederne og få turisterne til at se Danmarks styrker som grøn destination, men vi skal have flere med.”

“Her kan både vores kyst- og naturturisme samt lokale hoteller, restauranter eller kroer i endnu højere grad tænke grønt i forretningen.”

“For uanset om man nyder en ferie på stenbroerne i København eller et kroophold i Tønder, så vil udendørslivet og naturen spille en stor rolle, og det skal det også gøre for fremtidens turisme,” siger han.

Ikke flere penge

Vil I tilføre yderligere midler til dansk turismeudvikling?

”Der er ikke aktuelle prioriteter i forhold til det for Socialdemokratiet i en tid, hvor det allervigtigste er at få hjulpet danskerne godt igennem inflationen, som følge af Putins brutale og uacceptable angreb på Ukraine.”

“Vi følger dog udviklingen meget tæt,” siger han.

National strategi

Hvilke konkrete områder inden for turismeudvikling vil I prioritere, hvis I bliver en del af regeringen efter valget?

”Vi fremlagde i juni en national strategi for bæredygtig vækst i dansk turisme, den strategi vil naturligvis forfølge. Før som efter et valg.”

“Vi vil arbejde af fem udviklingsspor. Internationale turister skal hurtigst muligt tilbage til Danmark ovenpå corona-krisen og vores genopretning af storbyturismen skal være bæredygtig,” siger han, og tilføjer:

”Danmark skal være attraktivt for erhvervs- og mødeturismen, og vi skal ikke være bange for at udnytte nye postpandemi potentialer, herunder den forstærkede efterspørgsel efter kyst- og naturturisme og outdoor-aktiviteter.”

“Endelig skal vi hele tiden blive klogere ved at følge ændringer i turisterne præferencer tæt med henblik på at genoprette dansk turisme på bæredygtig vis.”

Hvordan vil I forbedre vilkårene for turismeaktører og -virksomheder?

”COVID-19-pandemien har betydet, at der fra politisk side er tilført ekstra midler til en række indsatser med henblik på at understøtte turisme-erhvervet. Samtidig har vi med den nye turismestrategi sat gang i en række initiativer. Og så kan vi se, at krisen har skabt en række nye samarbejder på tværs af turismefremmeaktører og vist værdien af styrket koordination og samarbejde i dansk turisme, som også bliver vigtig i de kommende års genopretning af dansk turisme.”

“Alt det skal hjælpe turismeaktører og –virksomheder godt på vej,” siger han.

Rekruttering

Turismens erhvervsaktører – især hoteller og restauranter – siger, at de har svært ved at skaffe ledige hænder. Er du enig i den udfordring – og hvis ja – hvordan skal problemet løses?

”Der har aldrig været flere danskere i arbejde, og arbejdsløsheden er den laveste i mange år. Men den positive udvikling i dansk økonomi giver flere virksomheder udfordringer med at rekruttere den nødvendige arbejdskraft. Det gælder selvfølgelig også blandt turismens erhvervsaktører, hvor vi ser at flere har svært ved at skaffe den fornødne arbejdskraft,” siger han, og tilføjer.

”Rekrutteringsudfordringer kan risikere at bremse væksten og fremgangen i hele Danmark. Derfor er det naturligvis noget, som vi følger tæt og ser ind i, hvordan vi bedst kan afhjælpe.”

“Vi skal først og fremmest sikre, at alle som kan arbejde kommer i arbejde. Det gælder indvandrerkvinder, ledige seniorer, personer med handicap og flere af de 45.000 unge, som i dag ikke har noget at stå op til. Det kræver både langsigtede og kortsigtede indsatser, så vi sikrer, at vi har den arbejdskraft, der er brug for,” konkluderer han.

Fik du læst ...

Turismepolitik

Med lang erfaring vil Venstres ordfører fjerne branchens forhindringer: "En god landdistriktspolitik er en ambitiøs turismepolitik," mener Trine Jepsen.

Navne

Efter knap tre år i spidsen for Destination Limfjorden søger direktør Rasmus Friis Sørensen nye udfordringer og giver depechen videre.

Infrastruktur

Venstres landdistrikts- og turismeordfører glæder sig over, at minister Signe Munk vil føre aftalen om at liberalisere planloven videre.

Data & Tek

Destination Fyn inviterer til to gratis online-sessioner om ny AI-lovgivning og bygningen af egne markedsføringsagenter.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading