Luftfarten har fået en hård medfart i klimadebatten, og begreber som flyskam er dukket op. Flytrafikken er udråbt som den store klimasynder, men også lufthavnene har et højt energiforbrug og må derfor se sig inddraget i problematikken. Søren Svendsen, direktør i Aalborg Lufthavn, fortæller hvordan man som ansvarlig lufthavn tager fat på den udfordring.
Af Lars Nielsen
Hvad er det I har gjort i Aalborg Lufthavn?
“Først og fremmest har vi sat os et meget ambitiøst mål, der betyder, at vi som lufthavn, i eget CVR nummer, vil være CO2-neutrale ved udgangen af 2020. Vi tror, at fine hensigtserklæringer om at nå et mål i 2050 på baggrund af Paris-erklæringen, både er noget, vi skal bakke op om, og samtidig noget, der virker som noget fjernt og ikke særlig vedkommende for de fleste mennesker. Vi har derfor sat os målet at være CO2-neutrale ved udgangen af 2020,” fortæller Søren Svendsen og fortsætter:
“For at nå det mål har vi gjort mange ting. Lige nu er vi i gang med at lave en mapping, som gerne skulle føre frem til, at vi får et overblik over, hvor meget CO2 vi udleder og dermed hvor langt vi er fra målet. Vi har skiftet alt lys i lufthavnen til LED. Både på parkeringspladsen, i bygningen hvor vi er i gang med 3. generation LED og på landingsbanen.”
Kan det lade sig gøre at have LED-lys på landingsbanen, uden at flytrafikken påvirkes?
“Ja, det kan det. Foruden at LED bruger mindre energi, er der også en lille sidegevinst ved at bruge LED på landingsbanen. Tidligere havde vi en ansat, der mødte meget tidlig om morgenen og startede en bil for at køre ud for at checke, at der var lys i alle lamper. Hvis der var en, der var gået ud, havde han en reservepære med. Han skal ikke køre nu. Vi kan se på et display, om der er pærer, der skal skiftes. Det er vores erfaring, at der ved at tænke grønt ofte følger noget positivt med, som man ikke lige havde tænkt på.”
Grønne tiltag giver økonomiske fordele
Hvis man var en virksomhed, der skulle i gang med sådan en omstilling, ville man måske i højere grad tænke på det som noget, der koster penge og er meget besværligt?
“De grønne tiltag, vi har gjort, har ofte vist sig også at være en økonomisk fordel. Vi har haft meget fokus på, at når vi skule udskifte – eller anskaffe mere udstyr på forpladsen f.eks en af de store biler, der skubber flyene tilbage, flytrapperne eller kuffertvogne, ville gå fra diesel til el. Stort set alle vores køretøjer på forpladsen er nu eldrevne. Køretøjerne bliver opladet i løbet af nattetimerne, hvor el-priserne er optimale,” siger Søren Svendsen.
Fandtes den teknologi, da I gik i gang?
“Nej. Den største pushback-traktor, vi har, fandtes kun i dieseludgave eller en hybridudgave, men vi stillede krav til den svenske producent om, at vi gerne ville have en model på el. De udviklede derfor en pushback-traktor 100% på el. Hvilket jeg ikke tror, de på noget tidspunkt har fortrudt. Den første model står her i Aalborg, og da jeg var på besøg i Frankfurt Lufthavn for tre år siden, kunne Frankfurt Lufthavn med stolthed vise frem, at de faktisk havde fået fire pushback traktorer på el. ‘Hvem har produceret dem?’ spurgte jeg interesseret. Det viste sig, at producenten var ‘vores’ svenske leverandør.
Har I været i gang i 4-5 år? Der har ikke været så meget opmærksomhed om det eller også har jeg været uopmærksom?
“Nej, det har der ikke. Det er begrænset, hvor meget presse man får på en historie om en traktor, der har kørt på diesel og som nu kører på el.”
I 2015 var der ikke samme opmærksomhed på miljøpåvirkninger som i dag.
“Nej, men vi har altså arbejdet med det gennem længere tid, og nu er vi ved at samle op på indsatsen, så vi kan se hvor langt, vi er fra målet og hvor meget, vi kan nå at gøre inden udgangen af 2020. Måske kan vi ikke nå helt i mål, med det vi selv kan gøre, men så er vi indstillede på at købe ‘offsetting’ (klimakompensation, red.) for den sidste del.”
LÆS OGSÅ: Green Key er ikke et eksklusivt mærke for de få
Vi planter skov i Nordjylland
I kan vel ikke plante træer mellem landingsbanerne?
“Nej, men vi har været i gang med at undersøge, hvor vi kunne købe offsetting. Nogle luftfartsselskaber køber i Kina og andre i Myanmar. Vi spurgte så vores rådgivere fra Niras, om vi kunne købe offsetting i Nordjylland. Det tænkte de lidt over og svarede så, at det kunne man godt. Jeg nævnte det i min bestyrelse, hvor der bl.a. sidder tre borgmestre, som var meget begejstrede for ideen, fordi kommunerne i forvejen har en udfordring med skovrejsning. Det er endt med, at der nu er et projekt, der styres fra stadsgartneren i Aalborg Kommune, der har til formål, at finde ud af, om vi kan rejse skov i Nordjylland. Alle i vores branche – fra luftfartsselskaber til Dansk Shell og Nordjyske Jernbaner – som alle har brug for at købe offsetting, vil meget hellere købe det her lokalt. Udfordringen med at købe det i Myanmar er evidence, (beviser, red). Når man siger til folk, at man køber offsetting i en fjern lokalitet. tænker de, at de træer nok er solgt flere gange og sikkert bliver brændt af, når vi vender ryggen til. Den mangel på evidence har vi ikke, når skoven plantes lokalt. Skoven kan bruges til så mange formål. Det er vigtigt, at vi planter skov på offentlige arealer, hvor skovene er offentligt tilgængelige, og dermed får en kæmpe nytteværdi for borgerne.”
LÆS OGSÅ: HORESTA: “Vi skal tjene penge, før vi kan investere i bæredygtighed … “
Vigtig kortlægning
Den kortlægning du nævner, der skal give overblik over jeres CO2-situation, er interessant. Da statsminister Mette Frederiksen inviterer brancherne til møde om den fremtidige klimaindsats, er situationen, at ingen brancher har en idé om, hvad udgangspunktet er. Den kortlægning I får udarbejdet, kan vel også bruges af andre lufthavne til sammenligning?
“Vi har et godt samarbejde med Billund Lufthavn og vi er som udgangspunkt blevet enige om hvilket system, vi skal købe til registrering af vores klimabelastning. Vi skal have et system, der kan godkendes på europæisk niveau, og vi blev enige om et system, der hedder Cemasys.dk. De arbejder i øjeblikket med lufthavne i Norge, og systemet kan opsamle mange data helt automatisk, mens andet skal tastes ind, herefter kan systemet udregne klimapåvirkningerne.”
Flybranchen har været en af de mest udskældte brancher efter klimadebatten tog fart. Mærker I en effekt af de tiltag, I gør?
“Jeg er i brancheforeningen for Dansk Luftfart under DI, og vi har en arbejdsgruppe, der arbejder med klima. I den gruppe har vi fået vedtaget, at dansk indenrigsflyvning omfattende de fire luftsfartsselskaber (SAS, Norwegian, Air Alsie, DAT), og de 7 indenrigs lufthavne (København, Aalborg, Billund, Aarhus, Rønne, Midtjylland, og Sønderborg) vil gøre dansk indenrigsflyvning helt CO2-neutral i slutningen af 2020. Vi vil vise, at vi som branche, men også som personer, vil gøre en indsats. Det får vi god respons på både eksternt, men måske især internt hos vores medarbejdere, der mærker det hver dag,” siger Søren Svendsen.
Branchen foreslår afgift
“Det sidste nye initiativ kom i søndags, hvor branchen selv foreslår at lægge afgift på flyrejser. En afgift, der ikke skal gå i statskassen, men i en uafhængig fond, der skal finansiere forskning i grønnere flyvning. Vi mener, at der er to måder at løse flybranchens klimaudfordring på. Den ene er at gøre billetterne så dyre, at folk må bliver hjemme. Den anden er at prøve at gøre flyvning grønnere, og det kan bl.a. gøres ved forskning i biofuel. Aalborg Universitet fremstiller faktisk biofuel i lille skala hver dag. Mange i luftfartsbranchen er interesserede i dette projekt, som kan skaleres op, og for Aalborg vil det være fantastisk med lokal produktion. Danske Fuels, som leverer flybrændstof, vil gerne have decentrale enheder, så det kan have en fremtid. Det er alle de initiativer, vi som branche gerne vil støtte.” fortæller Søren Svendsen.
Det koster penge at lægge sin virksomhed om til mere bæredygtighed, men det giver også besparelser. Hvordan ser regnskabet ud for jer?
“Vores maskiner og lyskilder koster lidt mere i indkøb, men de er billigere i drift. På den lidt længere bane er der et økonomisk incitament til at blive grønnere.”
Så arbejdet med bæredygtighed og miljø er også god forretning?
“Ja, i langt de fleste tilfælde. Når vi bruger miljøvenlig emballage og forsøger at undgå madspild, så koster der lidt, men vi får investeringen igen. Vi har arbejdet med det længe, vi har struktur på det, og ved hvad vi har gang i. CSR-strategien for Aalborg Lufthavn er meget enkel. CSR skal tænkes ind i alle de beslutninger, vi tager.”
Hvis man skulle markedsføre sig på miljø som lufthavn, ville det give mening, hvis der var en konkurrende lufthavn tæt på, men det er der jo ikke?
“Jo, vi har gæster fra hele Jylland i Aalborg Lufthavn, men det, der betyder mest i den sammenhæng er, at vi har gratis parkering,” griner Søren Svendsen.
Ligger Aalborg Lufthavn i første position blandt danske lufthavne i klimaindsatsen?
“Det er København, Billund og Aalborg, der arbejder med klimaspørgsmål og er nået længst. Vi har et rigtig godt samarbejde. Vi skal ikke opfinde den dybe tallerken hver for sig, og vi har god opbakning fra Dansk Industri.”
Flere gæster øger klimabelastningen?
Forskellige rapporter er offentliggjort hen over sommeren som alle nævner, at man ikke kan vækste sig til et bedre klima. Selvom man reducerer sin klimabelastning vil den, når der kommer flere flypassagerer eller gæster, blive større og påvirke klimaet negativt. Er du enig i den betragtning?
“Det er faktisk rigtigt. Som det ser ud nu, er jeg enig. Men det handler om, hvor grøn man kan gøre sin virksomhed eller flyvning i vores tilfælde. Når man taler om biofuel, skal der ikke så mange procent tilsætning til, før du gør en forskel. Jeg tror dog kun, at biofuel er starten. Om 10 år tror jeg, vi flyver på el eller brint. Det vigtige er, at vi gør noget. Vi har ikke biofuel nu, derfor skal vi købe offsetting. Så får vi biofuel, det gør det bedre, men det skal ikke stoppe udviklingen af andre drivmidler. Derfor synes jeg, det er pessimistisk at sige, at vil skal bremse væksten. Det synspunkt tager udgangspunkt i det, vi ved i dag, men der kommer til at ske rigtig meget, som vi ikke kan forestille os i dag.”
Hvad tror du, der kommer til at ske, når I er CO2-neutrale?
“Så kommer vi til at se på vores leverandører. Tømreren, luftfartsselskabet, taxaerne vil vi stille krav overfor, hvis de skal kunne levere til os. Vores egen CO2-neutralitet er bare at feje for egen dør, før vi kan stille krav til andre.”
