Der er mange gode tendenser i den nye nationale turismestrategi. Den fokuserer på de store potentialer i dansk turisme, herunder i kyst- og naturturisme, som jeg er særligt optaget af.
Af Holger Schou Rasmussen, (S) borgmester i Lolland Kommune
Og strategien gør bæredygtighed til pejlemærke for turismen i fremtiden – ligesom det bliver for samfundsudviklingen i øvrigt.
Desværre er strategien mindre konkret i forhold til de faktorer, der begrænser vækst og udvikling, og jeg savner, at der tages fat på, hvad der helt konkret skal til for at tiltrække de investeringer, som er fundamentet for at realisere strategien.
Kystturisme i centrum – og med rette
Med den nye turismestrategi er der kommet et større fokus på kysturisme. Og det er godt.
Potentialet er stort, men det forløser ikke sig selv.
De seneste år er der foretaget mange investeringer i de store byer, mens udviklingen af ny kapacitet og særligt ny hotelkapacitet i resten af Danmark har stået i stampe.
Det er et problem.
Hvis kyst og naturturismen skal blive mere bæredygtig, kræver det investeringer.
Hvis der skal komme flere overnatninger, og hvis sæsonen skal udvides, kræver det investeringer.
Rigid administration
Der er ikke noget nyt i, at det er svært at tiltrække store investeringer i overnatnings-kapacitet uden for de store byer.
Hvis vi vil vende udviklingen, er vi nødt til at se på de rammer og regler, der gør sig gældende.
I kystkommunerne er naturen og kysten i høj grad vores produkt, og kommunerne er faktisk ret gode til at lave udviklingsplaner, der anlægger et helhedsperspektiv på lokalområdets udvikling.
Desværre oplever vi, at realiseringen bremses af rigid administration og lange sagsbehandlingstider.
Vi taler om år for en ansøgning og endnu flere år til at behandle en klagesag.
Alene tidsperspektivet kan kvæle et projekt i fødslen.
Alene tidsperspektivet kan kvæle et projekt i fødslen.
Holger Schou Rasmussen, borgmester, Lolland Kommune
Grib chancen når den er der
For nu at blive helt konkret: I forbindelse med Femern-forbindelsen udvides Lolland med flere hundrede hektar.
Det sker i en bræmme på 500 meter ud fra det nuværende dige, og det giver plads til nye strandområder, hoteller og ferietilbud.
Faktisk er området så stort, at der er plads til over to mio. overnatninger og samtidig skabe nye naturværdier.
Vi er allerede i dialog med investorer, og de vil gerne investere præcis den form for bæredygtig kapacitet, der er forudsætningen for at realisere målene i turismestrategien.
Det vil ikke koste nogen noget, for man skal alligevel af med overskudsjorden fra tunnelen.
Det vil heller ikke koste noget i forhold til natur og miljø, for der er ikke noget natur på området endnu.
Negativ særbehandling
Altså en enestående chance for at skabe en ny bæredygtig destination i international liga.
Det kræver ’bare’, at der træffes beslutning om, beskyttelseslinjerne selvfølgelig flyttes med ud, når kystlinjen flyttes 500 meter.
Alt andet ville faktisk være negativ særbehandling.
Men er der vilje til at få truffet de nødvendige beslutninger?
Er der villighed til at anerkende, at der er en unik mulighed, og at det måske kræver en anden tilgang, når vi taler om en ny kyststrækning?
Eller mener vi det alligevel ikke helt så alvorligt med den strategi?
Eller mener vi det alligevel ikke helt så alvorligt med den strategi?
Holger Schou Rasmussen, borgmester, Lolland Kommune
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg i debatten skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg og kronikforslag kan sendes til redaktion@turisme.nu
Debat om den nye, nationale turismestrategi
Danmark har fået en ny strategi for turismen. Men fik vi talt nok om den nye strategi?
Turisme.nu har bedt et panel af turismens aktører, forskere og politikere om at debattere den nye strategi.
Læs alle debatindlæg.
Du kan også hente strategien som PDF her.
