Connect with us

Hi, what are you looking for?

Attraktioner

Stor hæder til atombombesikker turistattraktion

Koldkrigsmuseet i atombunkeren REGAN Vest er kåret som Årets Byggeri 2023

Nu kan atombunkeren Regan Vest omsider slå dørene op for publikum. Kom med ned i den tophemmelige bunker, der er udset til at blive Nordjyllands nye turismemagnet. (Foto: Lars Bo Axelholm)
Atombunkeren Regan Vest er blevet et stort tilløbsstykke for gæster, der vil nærstudere atombunkeren. (Foto: Lars Bo Axelholm)

Da Koldkrigsmuseet REGAN Vest åbnede i februar 2023, fik det seks-stjernede anmeldelser i flere medier, og med 61.798 besøgerende – svarende til ca. 98 procent af den samlede kapacitet – så har publikum også taget rigtig godt imod det nye museum. Og nu hædres museet med prisen som Årets Byggeri 2023.

REGAN Vest har ifølge dommerkomiteen, der består af direktører fra de store organisationer i byggebranchen, vundet prisen som Årets Byggeri på grund af sin enestående og bemærkelsesværdige karakter.

‘Den omhyggelige omdannelse af det tidligere koldkrigsbunkeranlæg til et museum er både imponerende og sensitivt udført.’

‘Museet har formået at bevare bunkeren og dens originale interiør intakt, hvilket er en sjældenhed og giver besøgende en autentisk oplevelse af perioden,’ lyder det blandt andet i begrundelsen.

En ‘behagelig atombunker’

”Museet har med succes bragt lys og luft ind i det tidligere klaustrofobiske bunkeranlæg. De minimalistiske udstillingsområder og glasvæggene i atriummet giver besøgende en behagelig atmosfære, der gør det muligt at udforske historien komfortabelt,” siger formand for dommerkomiteen, arkitekt Scott Hollingsworth, og fortsætter:

”Samlet set indkapsler REGAN Vest historien på en bemærkelsesværdig og autentisk måde, og det formår at forene fortiden med nutiden.”

“Dette enestående museum er et vigtigt bidrag til at bevare og dele Danmarks historie og bør anerkendes som Årets Byggeri for sin betydningsfulde kulturelle og arkitektoniske indsats.”

Stolt museumsdirektør

Museumsdirektør Lars Christian Nørbach. (Foto: Lars Bo Axelholm)
”Vi er umådelig stolte over, at den autentiske museumsoplevelse, vi gerne ville skabe, at det er lykkedes. For os er netop autenticiteten i formidlingen af koldkrigshistorien altafgørende, da det gør historien levende på en helt anden måde hos publikum,” siger Lars Christian Nørbach, der er direktør ved Nordjyske Museer, som Koldkrigsmuseet REGAN Vest er en del af. (Foto: Lars Bo Axelholm)

Lars Christian Nørbach er særlig begejstret over den måde, hvorpå den nye museumsbygning spiller sammen med historien om den hemmelige atombunker i Rold Skov.

”Selve velkomst- og udstillingsbygningen kan med sin beklædning af sort cortenstål bedst beskrives som sorte bokse, der skjuler deres indhold, hvilket passer rigtig godt med selve bunkerens tophemmelige karakter,” forklarer han i en pressemeddelelse fra Nordjyske Museer.

Turisme.nu besøgte REGAN Vest kort før åbningen i januar. Læs reportagen:

REGAN Vest: Bag facaden i Nordjyllands nye turismedynamo

En højere enhed

Foruden sit hemmelige udtryk er bygningen også placeret tilbagetrukket i landskabet og med beplantning, der gør, at den både ligger diskret og meget lidt iøjnefaldende samtidig med at den også er til at finde for de museumsgæster, som besøger museet.

”Koldkrigsmuseet REGAN Vest har nu været i drift et lille års tid, og den nye museumsbygning lever til fulde op til de høje forventninger, vi fra begyndelsen havde til projektet. Landskab, bygning og udstilling går op i en højere enhed og udgør på bedste vis grundlaget og en behagelig ramme for det alvorlige tema, som museet belyser,” siger Lars Christian Nørbach.

Indgangen til Regan Vest. (Foto: Lars Bo Axelholm)
Indgangen til Regan Vest. (Foto: Lars Bo Axelholm)

En helt særlig opgave

Den nye museumsbygning er tegnet af arkitektvirksomheden AART, og museet var ved udpegning af vinderen for den indbudte arkitektkonkurrence ikke i tvivl om, at netop AARTs projektforslag var et uhyre stærkt bud, som også løste de overordentlig vanskelige byggeforhold, som undergrund, terræn og logistik udgjorde, fortæller Lars Christian Nørbach.

Det var da heller ikke en helt almindelig opgave, der landede hos AART, fortæller Anders Tyrrestrup, stiftende partner og arkitekt i AART.

”Arbejdet med REGAN Vest har været karakteriseret af et interessant paradoks.”

“På den ene side har opgaven været at fremhæve og belyse en central del af den danske koldkrigshistorie – og på den anden side har det været afgørende for besøgsoplevelsen at holde fast i stedets autenticitet og historie, som er karakteriseret af mystik,” siger han og fortsætter:

”Den nye udstillingsbygning er et supplement til den samlede oplevelse, og opgaven her var at skabe en relevant ramme, der sætter historien og formidlingen i centrum.”

“I et tæt samarbejde med hele teamet, har vi arbejdet med atmosfæren og stemningen på Koldkrigsmuseet REGAN Vest som et pejlemærke gennem hele projektet og hele museumsoplevelsen. Autenticiteten i dette projekt har handlet om at give bunkeren lov til at stå som hovedattraktion, næsten uberørt.”

Måske vil denne artikel også interessere dig:


Om prisen Årets Byggeri

Årets Byggeri er den bredeste og mest alsidige pris i byggebranchen. En national hæderspris, som hvert år tildeles årets bedste og vigtigste byggerier ud fra deres samfundsmæssige og byggefaglige betydning.

En dommerkomite bestående af direktører fra de store organisationer i byggebranchen vælger vinderne.

Prisen er stiftet af Magasinet Byggeri og har været uddelt siden 1997.

Andre byggerier fra turismeerhvervet er tidligere blevet præmieret: Museet Flugt i Oksbøl i 2022 vandt prisen i den åbne klasse og GSH – Green Solution House i Rønne sidste år vandt prisen for årets erhvervsbyggeri.

Fik du læst ...

Sæsonrapporter

En ny trendrapport fra Turisme.nu kortlægger, hvordan gæsternes søgen mod det trygge og velkendte medfører fornuftige forventninger til sommeren.

Debat

Camping- og outdoorbranchen overses ofte som økonomisk vækstmotor, men erhvervet har enorm lokal betydning, skriver Kirsten Munch Andersen.

Analyse

Det nye regeringsgrundlag er ikke tynget af turismepolitik, men indeholder alligevel flere markante initiativer, som direkte og indirekte vil påvirke branchen.

Sæsonrapporter

Selvom den globale uro skaber kortere varsler i bookingsystemerne, ryster Destination Fyn usikkerheden af sig.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading