Connect with us

Hi, what are you looking for?

Navne

Spies-boss sættes i spidsen

Jan Vendelbo udpeget til at sidde for bordenden i brancheforeningen REJS, der er resultat af fusion

Jan Vendelbo, der er CEO for Spies, bliver formand for ny brancheforening i rejsebranchen (Pressefoto: Spies PR Foto)

De to brancheforeninger Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) og Rejsearrangører i Danmark (RID) fusionerede 1. april til én samlet brancheorganisation, der samtidig blev en integreret del af Dansk Erhverv.

Organisationen, der fik navnet REJS, valgte Spies’ CEO Jan Vendelbo som sin første formand, og han ser store perspektiver i den fusionerede organisation:

”Med REJS får vi en samlet brancheforening, som kan fungere som hele branchens talerør – både i medier og i den politiske debat. Fusionen er også med til at fremtidssikre brancheforeningen, til glæde for alle vores medlemmer.”

”Jeg er glad for og stolt over at skulle påtage mig hvervet som formand, og jeg vil gøre mit bedste for at forvalte den tillid, som medlemmerne i dag har vist mig,” siger Jan Vendelbo i en pressemeddelelse.

Administrerende direktør i Amex GBT Egencia, Henrik Piplits, var tidligere formand for DRF, og han blev valgt som næstformand for den ny bestyrelse.

Den resterende bestyrelse består af:

  • Knud T. Martens, adm. direktør i Folkeferie.dk
  • Henrik Jensen, partner i Travel Heart Family og adm. direktør for SunCircle
  • Heidi Maak Glinvad, adm. direktør Vitus Rejser
  • Rønnaug Engstad Laursen, adm. direktør Ruby Travel Group
  • Peter Kjærgaard Jensen, adm. direktør og indehaver af Rejsechefen

Brancheforeningen bliver integreret i Dansk Erhverv, og den får omkring 120 medlemmer.

Fik du læst ...

Navne

Verdens ældste forlystelsespark får ny stærk profil i spidsen for driften.

Destinationsudvikling

Efter fire årtier med jagt på besøgsrekorder trækker Catalonien i bremsen, fortæller direktør Arantxa Calvera. Succes måles nu på værdi.

Camping

Hjørring Kommune lukker City Camping og friluftsbadet. Forpagter Kasper Wæhrens ærgrer sig over beslutningen efter otte års omfattende modernisering.

Navne

Christina Eiby Bonde udnævnes til Chef for både Insights og VisitData i VisitDenmark.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading