Connect with us

Hi, what are you looking for?

Nyheder

Sommertrængsel og vinterlukket: 3 småøer skal have styr på turismen

Nye turismeplaner for Orø, Aarø og Endelave skal sætte retningen for bæredygtig turisme på småøer.

Færgen til Endelave. (Arkivfoto: Ricochet69/dreamstime)
Når færgen til Endelave bringer turister til øen i Horsens Fjord, kan de tilrejsende snart se frem til, at museet på øen med de mange kaniner får nyt stråtage (Arkivfoto: Ricochet69/dreamstime)

Turisme er en saltvandsindsprøjtning til mange danske småøer, men problemet er, at turisterne kommer i store stimer om sommeren – men bliver væk resten af året.

De danske småøer er i stigende grad populære feriemål i sommerhalvåret.

Men den høje efterspørgsel medfører også et pres på øernes basale infrastruktur og en mangel på kapacitet i højsæsonen.

I samarbejde med LAG Småøerne har Dansk Kyst- og Naturturisme derfor taget initiativ til at udarbejde strategisk-fysiske udviklingsplaner for tre småøer;

  • Aarø i Lillebælt, Haderslev Kommune,
  • Endelave i det sydlige Kattegat, Horsens Kommune og
  • Orø i Isefjorden, Holbæk Kommune

Planerne skal understøtte den bæredygtige udvikling af de små øer som attraktive feriemål, hvor turismen bidrager positivt til lokalsamfundet.

Nu ligger planer for Aarø og Endelave klar, og sammen med en udviklingsplan for Orø, kommer de til at danne grundlag for en tværgående opsummering og erfaringsopsamling.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Dansk Kyst- og Naturturisme.

”De danske småøer har hver deres særlige kendetegn, kvaliteter og potentialer, som turismeudviklingen skal tage afsæt i,” fortæller Jacob R. Kirkegaard Larsen, destinationsudviklingschef hos Dansk Kyst- og Naturturisme.

”Men der er også fællestræk og nogle fælles greb, som med fordel kan gå igen. Ved at arbejde med de tre planer kan vi forfine en fremgangsmåde og metode samt nogle udviklingsprincipper, som kan anvendes på øvrige småøer i Danmark,” fortæller Jacob R. Kirkegaard Larsen.

Øer med fælles udfordringer

Hos LAG Småøerne ser man frem til at få en opdateret udviklingsmetode, der specifikt kan fremme en bæredygtig turismeudvikling på småøerne:

Morten Priesholm, LAG Småøerne (PR-foto)
Morten Priesholm, projektkoordinator, LAG Småøerne. (PR-foto)

”Mange af vores småøer deler de samme udfordringer, når det kommer til pres på infrastruktur og kapacitet i højsæsonen,” fortæller Morten Priesholm, projektkoordinator hos LAG Småøerne.

”Og også når det gælder behovet for at sprede gæsterne over alle sæsonerne, så de erhvervsdrivende har et levegrundlag hele året – og så turismen dermed i endnu højere grad er med til at styrke bosætning og helårsliv.”

”Derfor ser vi meget frem til, at vi kan være med til at udbrede arbejdet med strategisk-fysiske udviklingsplaner. Vi har allerede erfaret med planerne for Endelave og Aarø, at der i den proces kommer mange nye ideer og gode løsninger op til overfladen,” fortæller Morten Priesholm.

Hent de to udviklingsplaner som pdf via nedenstående link:

Strategisk-fysisk udviklingsplan for Aarø

Strategisk-fysisk udviklingsplan for Endelave

Fik du læst ...

Debat

DEBAT: Markante skævheder stiller campingbranchen ringere end andre dele af turismeerhvervet, skriver direktør for Camping Outdoor Denmark.

Turismepolitik

Tre organisationer peger på, at på fire år har Danmark mistet 7,5 millioner danske overnatninger. Politikere: Vi lever i et internationalt land.

Nyheder

Bella Arena danner igen rammen om Optimeet Messen.

Navne

Tidligere i år meldte Susanne Vang Søgård ud at hun stoppede som direktør for Stammershalle Badehotel efter fem år.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading