Interessen for mountainbike og cykling er steget kraftigt de seneste år, og det har ført til en øget efterspørgsel på aktive sommerferier. Den øgede interesse for cykling og andre outdoor- aktiviteter er ikke gået ubemærket hen i Värmland i Sverige, hvor blandt andet skisportsstedet Sunne Ski & Bike har investeret millioner i sommeraktiviteter som cykling, mountainbiking og vandring.
Ifølge Visit Värmland er interessen for mountainbiking og cykling vokset eksplosivt de seneste år.
Nu omlægger også Sunne Ski & Bike, den tidligere skidestination, til helårsbrug med sommeråbningen med cykelaktiviteter.
Skisportsområdet markedsfører sig med downhill-cykling, cross-country cykling, mountainbiking samt cykelture gennem de svenske skove.
Artiklen fortsætter under fotoet

Aktive sommerferier trækker
Sunne Ski & Bike har investeret flere millioner kroner i sommersæsonen ved at omlægge til helårsanlæg.
I området er der blevet bygget en stor cykelpark, pumptrack samt fire mountainbikeruter med forskellige sværhedsgrader, så de passer til alle typer besøgende.
Målet er, at sporene skal forbindes til eksisterende cykelruter i Värmland, så man let kan finde en rute, der passer til alle, uanset om man er eliteudøver eller blot en aktiv familie.
Dansk turisme er under forandring – skal du være med?
Så gør som over 1.500 andre professionelle, iværksættere og ildsjæle – skriv dig op til vores gratis nyhedsbrev:
Så får du både inspiration, knowhow og tendenser fra ind- og udland, du kan bruge i dit arbejde.
Investeringen i et helårsanlæg inkluderer også 30 nye hytter på destinationen.
I løbet af de kommende år vil området få flere ruter, en øvelsesbane samt naturcampingplads på toppet af bjerget.
“De seneste år er det blevet enormt populært med udendørsaktiviteter som cykling, mountainbiking, vandring, SUP og kajaksejlads på ferien, og derfor er det både en god og vigtig investering for Sunne Ski & Bike at udvide med sommeraktiviteter.”
“Hos Visit Värmland ser vi investeringen som en fantastisk tilføjelse til vores sommertilbud i Värmland, og vi glæder os til at se en masse feriegæster over sommeren,” siger Mia Landin, administrerende direktør for Visit Värmland.
Flere omlægger
Sunne Ski & Bike er ikke det eneste skisportssted, der har valgt at åbne for sommergæster.
Värmlands bjerge og skove er velegnede til sommeraktiviteter, og flere steder har allerede haft succes med at omlægge de eksisterende sportsområder, så de også kan bruges om sommeren.
Således står Sveriges fjerde største skisportssted, Branäs, også klar til at byde gæster velkomne til deres anden sommersæson.
I 2021 oplevede området stor efterspørgsel på sommeraktiviteterne, og succesen skulle derfor gentages – denne gang med investeringer i fire nye cykelstier.
Måske vil denne artikel også interessere dig: