Connect with us

Hi, what are you looking for?

Nyheder

Nyt projekt: Sønderjyske overnatningssteder skal have certifikat på bæredygtighed

Destination Sønderjylland kan med tilsagn om millionstøtte sætte gang i certificeringer af lokale overnatningssteder.

Photo 172779945 / Sonderborg © Venemama | Dreamstime.com
Med tilsagn fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan Destination Sønderjylland sætte skub på et nyt projekt, der skal få flere overnatningssteder bæredygtighedscertificeret. (Arkivfoto: © Venemama | Dreamstime.com )

Den nationale strategi for bæredygtig vækst i dansk turisme, der blev præsenteret sidste sommer, har en ambition om, at 70% af de danske overnatningssteder skal certificeres inden udgangen af 2030.

Bæredygtighedscertificeringer er ofte noget man forbinder med storbyturisme, men en betydelig del af overnatningerne i dansk turisme ligger som bekendt i kystturismen, og derfor er det også afgørende for at indfri den nationale ambition, at overnatningsstederne i Vandkantsdanmark bliver certificeret.

Derfor vækker det også stor begejstring ved Destination Sønderjylland, at Erhvervsfremmebestyrelsen har givet tilsagn om at støtte projektet ‘I gang med den grønne rejse’ med knap 1,6 mio. kr.

Det oplyser destinationsselskabet i en pressemeddelelse.

Ambassadører skal gå forrest

Projektet har til formål at klæde de sønderjyske turistvirksomheder på til at kunne navigere rundt på certificeringsområdet.

Samtidig skal der i samarbejde med turismens aktører ‘skabes ambassadører for certificeringsarbejdet’, lyder det fra destinationsselskabet.

”Vi er superglade for støtten,” siger Karsten Justesen, direktør ved Destination Sønderjylland.

”Uden støtten fra Erhvervsfremmebestyrelsen vil vi ikke være i stand til at sætte gang i projekter, der bidrager til at indfri den nationale strategi, så støtten er helt afgørende for, at strategien også kommer til at leve i Kystdanmark.”

”Derudover er det vigtigt for vores virksomheder, at de også bliver i stand til at konkurrere på det parameter, som bæredygtighed i stigende grad kommer til at udgøre,” siger han.

Projektet starter op til august i år og løber frem til udgangen af 2025.

Til den tid forventer Destination Sønderjylland, at en stor del af de sønderjyske turistvirksomheder enten er certificerede eller er i gang med at blive det.

LÆS alle vores artikler om Den Nationale Turismestrategi

Fik du læst ...

Debat

DEBAT: Markante skævheder stiller campingbranchen ringere end andre dele af turismeerhvervet, skriver direktør for Camping Outdoor Denmark.

Nyheder

Bella Arena danner igen rammen om Optimeet Messen.

Turismepolitik

Tre organisationer peger på, at på fire år har Danmark mistet 7,5 millioner danske overnatninger. Politikere: Vi lever i et internationalt land.

Navne

Den nuværende formand Per Frost Henriksen fortsætter på posten.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading