Connect with us

Hi, what are you looking for?

Nyheder

Nyt fællesskab vil løfte arenaer, messe-, konference og spillesteder

Dansk Industri etablerer DI Venues sammen med en række af de største aktører på området. Målet er at løfte branchens politiske dagsordener og styrke virksomhederne gennem sparring og netværk.

Dansk Industri etablerer DI Venues sammen med en række af de største aktører på området deriblandt MCH og Bellagroup, som er nye medlemmer i DI. Målet er at løfte branchens politiske dagsordener og styrke virksomhederne gennem sparring og netværk. (arkivfoto)
Dansk Industri etablerer DI Venues sammen med en række af de største aktører på området deriblandt MCH og Bellagroup, som er nye medlemmer i DI. Målet er at løfte branchens politiske dagsordener og styrke virksomhederne gennem sparring og netværk. (arkivfoto)

Som en del af branchefællesskabet DI Turisme og Oplevelser etablerer DI nu en særlig indsats for arenaer, messe-, konference- og spillesteder under navnet DI Venues.

Fælles for alle venues er, at de står med en række udfordringer, som DI vil bidrage til at belyse og løse sammen med aktørerne.

Det kan dreje sig om samarbejde med myndigheder, konkurrencevilkår, større skattepolitiske dagsordener, tiltrækning af events og konferencer, konkurrencevilkår og digitalisering.

Under coronakrisen blev de danske venues ifølge DI ramt særlig hårdt af nedlukninger og restriktioner med forsamlingsforbud.

Erhvervet står derfor også nu i en anden situation end for blot et par år siden. Møder bliver digitale, gæster og samarbejdspartnere stiller større krav til bæredygtighed, ligesom prisstigninger påvirker internationale turnéer og mange andre forhold på den korte bane. Samtidig er gæsterne gået online som aldrig før, og det lægger pres på møde- og konferenceudbyderne.

Advisory board bliver centralt

Omdrejningspunktet for DI Venues bliver Advisory Board for Venues, som vil tælle nogle af de store virksomheder inden for branchen i Danmark som eksempelvis Royal Arena, Parken Sport & Entertainment, KB Hallen og MesseC. Det samme gælder Bellagroup og MCH.

Bellagroup A/S, der blandt andet dækker over Bella Center Copenhagen, Bella Arena og Bella Sky Conference & Event, bliver en del af DI Venues.

CEO Christian Folden Lund glæder sig til at samle kræfterne i branchen:

“Med DI Venues har vi fået et stærkt forum, hvor vi kan sparre med hinanden om de udfordringer, vi møder i branchen og inspirere hinanden på forretningsudvikling, bæredygtighed og meget mere. Samtidig vil DI bidrage til at løfte branchens politiske indsats,” siger Christian Folden Lund.

Presset branche

Hos MCH i Herning, der tæller både MCH Messecenter Herning, MCH Herning Kongrescenter, MCH Arena og Jyske Bank Boxen, ser administrerende direktør Georg Sørensen et stort potentiale i en samlet indsats for de danske venues:

“Vi er en branche, der har kæmpet hårdt de seneste to år med restriktioner og nedlukninger. Perioden med nedlukning er nu afløst af en meget usikker tid med voldsomme energipriser, inflation og ændringer i forbrugeradfærden. Derfor har vi mere end nogensinde før brug for at stå sammen i venue-branchen.”

Hos DI Turisme og Oplevelser er der også høje forventninger til det nye samarbejde:

“Vi glæder os til at arbejde for endnu bedre vilkår for de virksomheder, der samler os på tværs af samfundet om koncerter, konferencer og sportsbegivenheder. Disse aktører er en stor styrke for dansk erhvervsliv, og derfor giver det rigtig god mening at samle kræfterne,” siger chef for DI Turisme og Oplevelser Maria Krüger Torp.

Fik du læst ...

Infrastruktur

Venstres landdistrikts- og turismeordfører glæder sig over, at minister Signe Munk vil føre aftalen om at liberalisere planloven videre.

Data & Tek

Destination Fyn inviterer til to gratis online-sessioner om ny AI-lovgivning og bygningen af egne markedsføringsagenter.

Destinationsudvikling

Efter fire årtier med jagt på besøgsrekorder trækker Catalonien i bremsen, fortæller direktør Arantxa Calvera. Succes måles nu på værdi.

Camping

Hjørring Kommune lukker City Camping og friluftsbadet. Forpagter Kasper Wæhrens ærgrer sig over beslutningen efter otte års omfattende modernisering.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading