Connect with us

Hvad søger du?

turisme.nuturisme.nu
Matias Thuen Jørgensen, Ph.d. og lektor i Tourism Management, Leder af Center for Turismeforskning, Roskilde Universitet gennemgår den nye nationale turismestrategi, der viser vejen for dansk turisme frem mod 2030. (pr-foto)
Matias Thuen Jørgensen, Ph.d. og lektor i Tourism Management, Leder af Center for Turismeforskning, Roskilde Universitet gennemgår den nye nationale turismestrategi, der viser vejen for dansk turisme frem mod 2030. (pr-foto)

Ordet er dit

Ny national turismestrategi under luppen

Turismeforsker Matias Thuen Jørgensen fremhæver væsentlige pointer og problemstillinger i den nye nationale turismestrategi.

Danmark har fået en ny national turismestrategi, der udstikker kursen for dansk turisme frem mod 2030. Matias Thuen Jørgensen gennemgår her den nye strategi.

Af Matias Thuen Jørgensen, Ph.d. og lektor i Tourism Management, Leder af Center for Turismeforskning, Roskilde Universitet

Der er mange gode takter, forslag og initiativer i regeringens nye nationale strategi for bæredygtig vækst i dansk turisme.

Dét, der stikker mest i øjnene, er den gennemgribende rolle som bæredygtighed spiller i strategien – nu ikke bare økonomisk bæredygtighed, men også miljømæssig og social.

Det er samtidig klart at dette, forventeligt, er en erhvervsstrategi med bæredygtighedselementer – og ikke omvendt.

Bæredygtigheden prioriteres således ikke for bæredygtigheden skyld, men derimod som endnu et middel til øget konkurrenceevne og vækst.

På den baggrund kan man stille sig kritisk overfor, om det virkelig kan lade sig gøre at skabe mindre svineri, færre gener for lokalbefolkningen, samtidig med vækst i overnatningstal.

At man ønsker økonomisk vækst i erhvervet, er ikke nogen overraskelse, men det kan undre, at antallet af overnatninger i sig selv forbliver en succesfaktor i en strategi med så centralt et fokus på bæredygtighed.

Det kan undre, at antallet af overnatninger i sig selv forbliver en succesfaktor i en strategi med så centralt et fokus på bæredygtighed.

Matias Thuen Jørgensen

Udvalgte pejlemærker for dansk turisme frem mod 2030

  • dansk turisme skal runde 72 mio. overnatninger
  • Antallet af overnatninger uden for højsæson skal udgøre 2/3-dele af overnatninger i 2030
  • turismeomsætningen skal nå 190 mia. kr.
  • Danmark skal ligge nummer 1 blandt landene i Nordeuropa i forhold til turisternes vurdering af landet som et miljøvenligt rejsemål.
  • Borgernes overordnede opfattelse af turismens betydning som positiv for det danske samfund øges.

Kilde: National strategi for bæredygtig vækst i dansk turisme

Hvordan skal turisterne fordeles?

Først er der spørgsmålet om, hvordan den ønskede stigning i antallet af turister skal fordeles.

Strategien fremlægger et ønske om mere tilstrømning til sekundærdestinationer og flere besøgende uden for sæsonen.

Samtidig har den fokus på at mindske generne for lokalbefolkningen, specielt i de områder som er mest belastet af turismen.

Spørgsmålet er, om det er muligt at opnå disse ting samtidig.

Når man ser på vores erfaringer om, hvordan turister fordeler sig, kan vi ikke forvente en situation, hvor man skaber stigning i antallet af turister i sekundær-destinationerne, uden at det yderligere vil belaste (eller begunstige) de primære destinationer.

Flere turister til primærdestinationer

Det er samtidig tydeligt, at det er helt nødvendigt med yderligere turisttilstrømning til primærdestinationerne.

København er det åbenlyse eksempel, hvor man har brug for at udfylde den hotelkapacitet, man har opbygget igennem de seneste år – kapaciteten vil her stige ca. 60% fra 2017 til 2023.

Med ønsket om mere turisme på sekundærdestinationerne, kan man altså argumentere for, at strategien gør det til et vilkår, at der også kommer stigende turisme i primærdestinationerne – også i højsæsonen.   

Det er nødvendigt med yderligere turisttilstrømning til fx København, hvor hotelkapaciteten er øget voldsomt i de senere år. (arkivfoto: Christian Möller). (Foto: Christian Möller)
Det er nødvendigt med yderligere turisttilstrømning til fx København, hvor hotelkapaciteten er øget voldsomt i de senere år. (arkivfoto: Christian Möller)

Social bæredygtighed

Hvis stigning i antallet af turister er et vilkår, bliver det relevant at se på, hvordan man kan, om end ikke fjerne, så mindske de negative effekter for lokalbefolkningen.

Netop dette giver strategien tre bud på:

  • Man ønsker at informere lokalbefolkningen mere og bedre om de positive effekter af turismen.
  • Man ønsker at involvere lokalbefolkningen yderligere i turismeudviklingen.
  • Sidst ønsker man at skabe turist-infrastruktur, faciliteter og attraktioner, som også er til gavn for lokalbefolkningen.

Det er nyt og meget positivt, at man i det hele taget har fokus på disse ting.

Men man må også have øje for, at den første løsningen bygger på en, nok forkert, præmis om, at man kan fjerne negative effekter ved at fremhæve de positive.

I forhold til involvering, må man være opmærksom på, at den har en grænse.

Kun få borgere har interesse i at involvere sig.

Det er ofte de samme borgere der gør det, og dem som gør, er sjældent dem, som er utilfredse med turismeudviklingen i området.

Derudover er der flere aspekter af problemet, som ikke kan løses gennem involvering.

Man kan fx ikke involvere sig ud af trængselsproblemer.

Man kan fx ikke involvere sig ud af trængselsproblemer

Matias Thuen Jørgensen

Specifikt igangsætter strategien et initiativ om at skabe best practice-eksempler i forskellige danske destinationer, som andre destinationer kan lære af.

Spørgsmålet er her, om sådanne involveringsprojekter kan skaleres til et niveau, hvor de gør en reel forskel.

Man står således tilbage med udviklingen af infrastruktur, faciliteter og attraktioner til gavn for lokalsamfundet – altså et øget fokus på, hvor turisternes og de lokales interesser overlapper – som den måske bedste løsning på et problem, som det er meget svært at løse.

Turisme har en pris

Biler så langt øjet rækker ved Egtvedpigens Fodspor. (Foto: PRivat)
Trængsel ved vandreruten Egtvedpigens Fodspor. (Foto: Privat/Vejle Kommune)

Med det sagt handler det i virkeligheden måske mere om at erkende og acceptere at turisme, ligesom anden økonomisk aktivitet, har en pris for nogen og på den baggrund beslutte, hvilket omfang man ønsker.

Hvis man stiller dette ultimatum, har strategien tydeligvis lagt sit fokus på vækst i overnatningstal, accepteret at det vil have negative konsekvenser og forsøger så at forholde sig til, hvordan man kan afbøde disse.

Altså er strategiens største nybrud i denne henseende, at man overhovedet anerkender, at der er et problem, og giver bud på, hvordan de negative effekter kan mindskes.

Investeringer

Strategien har ligeledes fokus på de manglende investeringer i dansk turisme.

Man kan argumentere for at en større sammenhæng mellem, hvad der er til gavn for turister og lokalbefolkning kan udvide potentialet for tiltrækning af visse investeringer.

Givet, at man faktisk vil udmønte midlerne til projekter som kan gavne en bred gruppe af interessenter er det positivt, at der stilles offentlige investeringsmidler til rådighed (til forudsætningsskabende infrastruktur), som en del af strategien.

Samt, at der også er igangsat andre initiativer, som kan gøre det mere attraktivt at investere i turismen, herunder mulighed for udlæg af sommerhusområder, ændring af Planloven, der giver bedre mulighed for eksempelvis glamping, og forsøgsprojekter inden for strandbeskyttelseslinjen (eksisterende overflødiggjorte bygninger kan ændres til turismeformål).

Dansk turisme er under forandring – skal du være med?

Så gør som over 1.500 andre professionelle, iværksættere og ildsjæle – skriv dig op til vores gratis nyhedsbrev:

Så får du både inspiration, knowhow og tendenser fra ind- og udland, du kan bruge i dit arbejde.

Miljømæssig bæredygtighed

Der er også gode tiltag i forhold til den miljømæssige bæredygtighed i strategien.

Jeg vil fremhæve arbejdet med at gøre den enkelte turists klimaaftryk målbart, som et interessant initiativ.

Det vil ikke bare gøre det muligt at træffe beslutninger på et mere oplyst grundlag, men kan givetvis også motivere den enkelte turist til at agere mere bæredygtigt.

Det er også positivt, at der er planer om at gøre al indenrigsflyvning grøn inden 2030.

I denne sammenhæng er det dog værd at bemærke, at strategien ikke nævner noget om internationale flyvninger.

Der er en problematisk tendens til ikke at medregne CO2-udslip fra selve flyvningen, når der evalueres på turisters, destinationers, sågar lufthavnes miljøpåvirkning, da det regnes for at ske i ’internationalt farvand’.

Det vil være helt centralt at medtage dette i beregninger af de enkelte turisters klimaaftryk, hvis det skal give mening.

Der er en problematisk tendens til ikke at medregne CO2-udslip fra selve flyvningen

Matias Thuen Jørgensen

Danmark for danske rejsende

Sidst vil jeg rose tiltagene omkring at gøre Danmark endnu mere attraktiv som rejsedestination for danskerne – både gennem udvikling og markedsføring.

Det er centralt at opretholde det momentum, der er opstået op til og i forbindelse med corona-pandemien, som fik danskerne til at (gen)opdage Danmark som rejseland.


Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg i Ordet er Dit skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg og kronikforslag kan sendes til redaktion@turisme.nu

Fik du læst ...

Ordet er dit

Efter coronapandemien er der brug for at gentænke turismeudviklingen i Danmark, skriver dagens gæsteskribenter fra Center for turisme, Syddansk Universitet.

Camping & feriehuse

Feriehusudlejningsbureauet DanCenter køber kollegerne i Bornholmske Feriehuse, og udvider porteføljen med 700 ferieboliger på Bornholm.

Data & Tek

Investorer skyder 4,25 mio. kr. i Storyhunt. Pengene går til udvikling af digital platform for turistguider.

Influencermarketing

Influencere skaffer kontakt til nye målgrupper og skaber business for turismens erhvervsaktører. Men hvordan sikrer man succes og hvilken influencer er den rigtige?