Connect with us

Hvad søger du?

Nyheder

Nu skal maden i Aarhus Airport smage af Østjylland

Aarhus Airport lancerer i 2024 et nyt koncept for mad og drikke med rødder i lokale råvarer og specialiteter. Det udvikles i samarbejde med den aarhusianske madglobetrotter Mikkel Wejdemann.

Rekordjagten er gået ind i Aarhus Airport. Lufthavnen forventer, at 2023 bliver det bedste år nogensinde. (Arkivfoto: Aarhus Airport)
(Arkivfoto: Aarhus Airport)

En af verdens største leverandører inden for mad og drikkevarer i trafikknudepunkter, SSP, overtager Aarhus Airport’s restaurant ved årsskiftet.

SSP Group – der har sloganet ’The Food Travel Experts’ – varetager allerede udvikling og drift af restauranter og spisesteder i lufthavne.

Blandt andet i lufthavnene i Düsseldorf, Frankfurt, København og Paris Roissy Charles de Gaulle. Senest har SSP i august indgået aftale med svenske Swedavia om åbning af 10 spisesteder i svenske lufthavne.

Samtidig står SSP bag varemærker som Gorms, The Union Kitchen, Bistro Sommeliers og Hallernes Smørrebrød.

Ambitionen er ifølge en pressemeddelelse at udvikle et unikt koncept, der er tilpasset de rejsende i Aarhus Airport, med stærk forbindelse til Aarhus og hele regionen.

Nyt kommercielt gear

Reklamebureauet Gobowski er hyret til at indfange Aarhus-ånden, mens udvikling og kvalitetssikring af menuen sker i et tæt partnerskab mellem SSP og Mikkel Wejdemann, som er bedre kendt som MadMikkel.

Mikkel Wejdemann har blandt andet været involveret i Madkulturen, Danish Design Restaurants og Smag på Aarhus.

”Vores ambitioner er et madkoncept, der spejler lufthavnens beliggenhed i det østjyske spisekammer med mange lokale råvarer og specialiteter, og som tilfredsstiller vores gæsters behov for et varieret, lækkert og prisvenligt madudvalg.”

“I takt med den stigende trafik er tiden nu inde til at skifte kommercielt gear, og vi glæder os meget til at præsentere det nye koncept, når vi er tættere på årsskiftet,” siger Lotta Sandsgaard, administrerende direktør i Aarhus Airport.

Fik du læst ...

Sæsonrapporter

Branchen ser tilbage: Vejret i højsæsonen var skrækkeligt, mens de svenske og norske gæster blev væk. Men til gengæld strømmede nye gæstegrupper til.

Destinationsudvikling

Pandemien fik omsider folk til at bruge deres sommerhuse meget mere. Og det har stor økonomisk betydning for Odsherred, mener Morten Egeskov, direktør i...

Navne

48-årige Torben Kylling Petersen får ansvaret for at videreudvikle turismen i Destination Vesterhavet.

Hotel

Hotelbrandet Aiden er ny spiller på hotelmarkedet i Danmark. Her mødes ungt og urbant design med nye teknologiske løsninger. Kædens første hotel er placeret...

Copyright © 2022 Turisme.nu

Turisme.nu

c/o Willmore

Ryesgade 106A, 2. th.

DK-2100 København Ø

Turisme.nu er tilmeldt pressenævnet