Connect with us

Hvad søger du?

Ordet er dit

Mental wellness bliver en af årets store trends

Alle – fra ferieparker til muséer – bør tilbyde mentale åndehuller, skriver Brian Madsen, direktør på Hotel Fjordgaarden, i Ordet er dit.

Brian Madsen, direktør, Hotel Fjordgaarden. (PR-foto)
Brian Madsen, direktør, Hotel Fjordgaarden. (PR-foto)

Det pres, som vi alle lever med i Corona-tiden, handler ikke kun om at beskytte os selv mod COVID-19 ved at holde fysisk afstand, bære mundbind og hyppigt vaske hænder.

Af Brian Madsen, direktør, Hotel Fjordgaarden

I praksis handler det i lige så høj grad om det pres, vi alle oplever på de mange forskellige aspekter, der tilsammen udgør vores hverdag: Det næsten konstante samvær, som kan udfordre selv det sundeste parforhold.

Hjemmeskolen, der har placeret forældrene i en kombineret og ofte overvældende rolle som både lærer og IT-supporter.

Vel at mærke sideløbende med, at arbejdet for manges vedkommende skal varetages hjemmefra, akkompagneret af en næsten uendelig strøm af Zoom-møder.

Hertil kommer, at vi langt fra har de samme muligheder for at få de ellers ekstra hårdt tiltrængte afbræk, vi plejer at få – uanset om vi snakker traditionelle ferier til solbeskinnede eller sneklædte destinationer, romantiske getaways eller smutture til storbyer.

Det mentale overskud skal genopbygges

Resultatet er en befolkning, der er exceptionelt hårdt presset på den mentale front.

Langt de fleste holder imponerende godt ud, men der er næppe én eneste dansker, der ikke higer efter en pause.

En mulighed for at koble af og genopbygge det mentale overskud, der gennem snart et år konstant har været på nippet til at slippe op.

Dermed er der et større behov end nogensinde for det, vi med rette kan kalde mental wellness.

Det har alle dage – og dermed også inden coronakrisen indtraf – været en god idé at pleje sit mentale velbefindende lige så meget som det fysiske.

Med krisen er behovet imidlertid blevet udkrystalliseret, og som oplevelses- og turismeaktør gør man klogt i at inkorporere produkter og tilbud med fokus på mental wellness i sin portefølje.

Der er nemlig ingen tvivl om, at mental wellness bliver en af årets store trends.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev - så går du ikke glip af noget:

Nye tiltag hos Fjordgaarden

På Fjordgaarden ynder vi at sætte handling bag ordene, og vi går ikke blot forsigtigt frem.

Tværtimod ønsker vi at være pionerer, når det kommer til at udvikle tilbud om mental wellness – og endda udvide forståelsen for, hvad sådanne tilbud kan bestå af.

Derfor vil vi i år udvide vores oplevelsespalette med bl.a. meditation med fokus på åndedrættet, hjertet og vores energiflow i kroppen samt en ny signaturbehandling, der gennem aromaterapi og udvalgte massageteknikker skal hjælpe gæsten til indre ro og balance. 

Vi lancerer også vores egen produktserie, bl.a. signatur duftslys med dufte fra vores egen baghave ved Vesterhavet, der er udviklet til at reducere stress, afhjælpe nervøsitet samt give fokus og fornyet livsenergi.

Endelig laver vi et self-care-kit, der kan bestilles hjem i stuerne med redskaber til at skabe mental wellness i egne omgivelser. 

Selvfølgelig ligger det lige for, at vi som kurbadshotel tilbyder mental wellness.

Men efterspørgslen vil ikke være begrænset til de aktører, som i forvejen har wellness-produkter på hylderne.

Så godt som alle aktører, der åbner deres døre for offentligheden, bør inkorporere elementer, der målrettet kan øge de besøgendes mental wellness.

Brian Madsen

Implementér mentale åndehuller

Eksempelvis kan alt fra ferieparker til muséer udvikle særlige områder eller oplevelser, der har til formål at skabe ro.

Mentale åndehuller, hvor tempoet sættes ned, og hvor det blot er øjeblikkets væren, der er i fokus.

I det store perspektiv er mental wellness således ikke kun et interessant og potentielt nyt forretningsområde for oplevelses- og turismesektoren:

Det er også en yderst relevant mulighed for empatisk at demonstrere, at vi forstår, hvad kundegruppen anno 2021 allermest har behov for.

Dermed tager man som virksomhed et medansvar for den generelle trivsel i samfundet, hvilket er en vigtig videreførelse af den traditionelle CSR-tankegang:

Det handler ikke blot om virksomhedens egne behov, eller om at profilere sig via PR-venlige CSR-tiltag, men om direkte at italesætte de behov, der med al tydelighed er opstået i befolkningen. 


Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg i Ordet er Dit skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til redaktion@turisme.nu

Abonnér på nyhedsbrevet

Konvulut

Modtag vores artikler direkte i din indbakke – så går du ikke glip af noget:



(Vi bruger MailChimp til at sende nyhedsbreve. Læs mere hos MailChimp.)

Fik du læst ...

Nyheder

Sønderjyske borgmestre og turismeaktører sender fælles nødråb i brev til ministre og Folketinget.

Iværksætteri

Pia Stigaard Skammelsen og hendes iværksætteridé Oh So Quiet har stor succes i Thy og Nordvestjylland - nu breder hun konceptet ud.

Portræt

Fra natportier på Hotel Britannia i Esbjerg til direktør for Danmarks Skaldyrshovedstad. Turisme.nu tegner et portræt af Colin John Seymour Jr.

Nyheder

En ny ambitiøs strategi fra det tværkommunale destinationsselskab Destination NORD skal sætte skub i turismeudviklingen i Nordjylland og skaffe 3.000 nye arbejdspladser inden udgangen...