Connect with us

Hi, what are you looking for?

Nyheder

‘Hallo, ich bin der Arzt’: Vestkysten får Danmarks første lægeklinik for turister

Turistlægen flytter ind ved Vesterhavet. Det sker den 1. april, hvor Blåvand Lægehus slår dørene op for en lægeservice målrettet turister.

Blåvand Lægehus er Danmarks første turistlæge. Læge og ejer Jacob Søndergaard (tv.) glæder sig til at komme i gang. Peter Nielsen, Blåvand-Ho Erhverv, har været ankermand i projektet. (Foto: Søren Emil Mogensen)
Blåvand Lægehus er Danmarks første turistlæge. Læge og ejer Jacob Søndergaard (tv.) glæder sig til at komme i gang. Peter Nielsen, Blåvand-Ho Erhverv, har været ankermand i projektet. (Foto: Søren Emil Mogensen)

Selvom der står ferie i kalenderen, er det ikke altid, at sygdom kan holdes fra døren. Men er der brug for lægehjælp, har det hidtil ikke været nemt for turister at blive tilset af en læge. Særligt på Vestkysten, hvor mange tyske gæster holder ferie, har det hidtil været en udfordring. Men det bliver der ændret ved 1. april.

Her rykker det ny lægehus ind i turistbureauet på hovedgaden i Blåvand.

Lægeklinikken bliver Danmarks første lægehus, der er målrettet turister, og det ser overnatningsstederne i Destination Vesterhavet frem til, fortæller Peter Nielsen, som har været ankermand i projekt ’turistlæge’.

”Det er et vigtigt kvalitetsløft for turismen ved Vestkysten, at vi snart kan tilbyde turisterne akut lægehjælp, hvis uheldet er ude på ferien,” siger Peter Nielsen, som er handel- og udviklingschef, Blåvand Ho Erhverv i en pressemeddelelse.

”Det har været en stor udfordring for overnatningsstederne at hjælpe syge gæster, fordi der er pres på hos de lokale læger.”

”En dedikeret lægeservice vil skabe en helt ny tryghed for både gæster og turismeaktører, og det er vi utroligt glade for, at Region Syddanmark, Varde Kommune med flere har bakket op om,” siger han.

Måske vil denne artikel også interessere dig:

Brug for tyske læger

Det er ejeren af Dit Lægehus i Ølgod, der etablerer Blåvand Lægehus.

”Vi har taget temperaturen på det potentielle klientel, og da over 80 procent af turisterne i området er tyskere, er vi i færd med at rekruttere tyske læger,” siger speciallæge i almen medicin, Jacob Søndergård.

”Sproget er vigtigt for patienttrygheden, og lægerne skal nok lære dansk hen ad vejen, når de bosætter sig i lokalområdet med deres familier.”

“Vi er utroligt spændte på at komme i gang og se, hvor stort behovet er. Det bliver en kæmpe gevinst for Blåvand og Vestkysten,” siger han.


Blåvand Lægehus bliver Danmarks første lægeklinik, der er målrettet turister, og lægehuset vil udelukkende fokusere på akutte medicinske behandlinger. Der vil således ikke være tilknyttet faste patienter til klinikken, men lokale borgere kan henvende sig ved akutproblemer. Blåvand Lægehus åbner den 1. april 2023 og vil være åbent hele året som minimum alle hverdage, mens der i højsæsonerne skrues op til alle ugens syv dage og længere åbningstider.

Fik du læst ...

Infrastruktur

Venstres landdistrikts- og turismeordfører glæder sig over, at minister Signe Munk vil føre aftalen om at liberalisere planloven videre.

Data & Tek

Destination Fyn inviterer til to gratis online-sessioner om ny AI-lovgivning og bygningen af egne markedsføringsagenter.

Destinationsudvikling

Efter fire årtier med jagt på besøgsrekorder trækker Catalonien i bremsen, fortæller direktør Arantxa Calvera. Succes måles nu på værdi.

Camping

Hjørring Kommune lukker City Camping og friluftsbadet. Forpagter Kasper Wæhrens ærgrer sig over beslutningen efter otte års omfattende modernisering.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading