Med det første officielle spadestik er byggeriet af det nye hoteltårn skudt. Tårnet forventes at stå færdigt omkring årsskiftet 2026/2027, og bliver en markant tilføjelse til Aarhus’ skyline.
Foruden 161 nye værelser – heraf fire suiter og 10 longstay-lejligheder – vil tårnet byde på en skybar og restaurant på 14. og 15. etage samt øverst oppe en 350 kvm stor tagterrasse med udsigt over hele byen.
Herudover vil 1. etage indeholde møde- og konferencefaciliteter.
CEO i Comwell Hotels, Peter Schelde, glæder sig til at byggeriet står klart:
“Det er fantastisk at kunne fejre projektets start officielt. Med det nye hoteltårn imødekommer vi vores gæster og kunders efterspørgsel på mere Comwell i Aarhus.”

”Både hvad angår møde- og konferencefaciliteter, men også på overnatningsdelen, hvor vi udvider andelen af værelser betydeligt. Med det nye tårn, ønsker vi at bidrage positivt til byens liv og ser frem til også at se mere til de lokale aarhusianere i endnu højere grad,” lød det fra Peter Schelde ifølge en pressemeddelelse fra Comwell.
Vidste du, at hotelkæden Cofoco har åbnet deres 2. hotel i København? Vi har besøgt Hotel Bella Grande, der skal være en destination i sin egen ret. Den historie får du her.

