Connect with us

Hi, what are you looking for?

Nyheder

Flere danskere fløj indenrigs i marts

I marts oplevede Aalborg Lufthavn en stigning på mere end 5.000 indenrigsflyvninger sammenlignet med sidste år.

I marts oplevede Aalborg Lufthavn en stigning på mere end 5.000 indenrigsflyvninger sammenlignet med sidste år.

Med 73.438 indenrigsflyvninger oplevede Aalborg Lufthavn det højeste antal rejsende i marts måned i de seneste fem år. Sammenlignet med 2022 er det en stigning på mere end 5.000. 

Det oplyser lufthavnen i en pressemeddelelse.

Lufthavnen oplevede også en stigning i både udenrigsflyvninger og flyvninger til charterdestinationer. 

Med en samlet stigning i antal flyvninger på 9% sammenlignet med sidste år, er lufthavnsdirektør Niels Hemmingsen optimistisk for den kommende sommer, hvor han særligt tror på en stigning i udenrigsflyvningerne:

“Første kvartal er nu afsluttet, og trafikmæssigt har det været fornuftigt, med samlet knap 27% flere rejsende sammenlignet med 2022, men det har stadig været tre stille måneder på baggrund af et lavt rejseudbud.”

“Rejselysten og efterspørgslen på rejser ud af Aalborg har til gengæld ikke været stille, og det har betydet stort set fyldte fly i marts til alt fra De Kanariske Øer til Amsterdam,” siger lufthavnsdirektør Niels Hemmingsen i pressemeddelelsen.

Han fortsætter: 

“Alt tyder på, at efterspørgslen kun er opadgående, hvor blandt andet Bravo Tours for nylig meldte ud, at de allerede i marts har solgt lige så mange rejser ud af Aalborg som de samlet udbød i hele 2022.”

Fik du læst ...

Turismepolitik

Med lang erfaring vil Venstres ordfører fjerne branchens forhindringer: "En god landdistriktspolitik er en ambitiøs turismepolitik," mener Trine Jepsen.

Navne

Efter knap tre år i spidsen for Destination Limfjorden søger direktør Rasmus Friis Sørensen nye udfordringer og giver depechen videre.

Infrastruktur

Venstres landdistrikts- og turismeordfører glæder sig over, at minister Signe Munk vil føre aftalen om at liberalisere planloven videre.

Data & Tek

Destination Fyn inviterer til to gratis online-sessioner om ny AI-lovgivning og bygningen af egne markedsføringsagenter.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading