Copenhagen Jazz Festival og Vinterjazz søger en ny direktør, der kan sikre udvikling af festivalerne og dermed dansk jazz. Som direktør får du ansvaret for begge festivaler og en central rolle i udviklingen af jazzen lokalt, nationalt og internationalt – med ansvar for strategisk retning, relationer til jazzmiljøet, spillesteder, fonde og erhvervsliv, samt at drive festivalernes fundraisingarbejde og sikre en sund økonomi.
Den rette kandidat har erfaring med ledelse og organisationsudvikling, dokumenterede resultater med fundraising og strategiske partnerskaber, samt et stærkt netværk på tværs af kulturaktører. Det er ikke afgørende at komme fra jazzmiljøet – det afgørende er evnen til at udvikle en stærk kulturinstitution og samle mennesker om fælles ambitioner. Forventet tiltrædelse er 1. januar 2027 eller snarest derefter.
Kontakt: Bestyrelsesformand Henrik Tvarnø
Tlf: 2917 1017
E-mail: htprivat@hotmail.com
