TEMA: DEN NYE TURISMELOV. Med vedtagelsen af L 67 – ’Turismeloven’ – er der udsigt til, at antallet af destinationsselskaber skal reduceres voldsomt. Og det skaber frygt for, at turismefremmen bliver centraliseret og topstyret hos nogle og glæde hos andre aktører. Men hvor blev diskussionerne af og findes det gode kompromis?
Turisme.nu’s skribent Lars Nielsen tager i en ny artikelserie fat i en række af de centrale aktører i dansk turisme for at høre deres bud på fremtiden for dansk turisme og destinationerne. Andet interview er med chef for turisme og oplevelsesøkonomi i Dansk Erhverv, Lars Ramme Nielsen.
Hvilken hovedudfordring har dansk turisme i øjeblikket set fra Dansk Erhvervs synspunkt?
”Jeg vil nævne mangel på arbejdskraft, digitalisering, bæredygtighed og mangel på investeringer i kystdanmark, siger Lars Ramme Nielsen.
Bæredygtighed? Har der ikke lige været nævnt, at bæredygtighed ikke sælger hotelsenge?
”Det tror jeg ikke, er rigtigt. Men der er mange bæredygtigheder. Det er rigtigt, at enkeltvirksomheder ikke nødvendigvis sælger på at være bæredygtig, men det er en samfundsmæssig udfordring, som vi i Dansk Erhverv og i virksomhederne er meget opmærksomme på. Flytransport og overturisme er på agendaen i pressen og vi er opmærksomme på, at vi skal forholde os til det på den rigtige måde. Der laves bæredygtighedsstrategier for destinationer og virksomhederne gør det for deres virksomheder.”
Tanken om, at der kan komme for mange turister, er ikke helt fremmed?
“Vi forholder os til, at der er stemmer, der mener, der er for mange på nogle tider af året. Vi synes, det er godt, at der f.eks. er mange turister i Nyhavn en sommerlørdag, og man dimensionerer jo heller ikke kirker efter juleaften. Vi er sikre på, at der er plads til flere turister i Danmark generelt. På nogle destinationer på nogle tider af året kan det opleves, at der er for mange. Jeg er sikker på, at vi kan løse det. Det handler om fysisk planlægning, spredning, transport og lignende.”
Er det en dagsorden, I deler med andre aktører?
“Vi kan i avisen læse, at København af og til bliver sammenlignet med Dubrovnik, Venedig og Amsterdam. Sammenligninger vi ikke kan se belæg for i det talmateriale, der er til rådighed. Det er vigtigt, at få debatten på det rigtige niveau. Det er en opgave, vi sammen med kollegerne i Turismeerhvervets Samarbejdsforum har fokus på.”
Artiklen fortsætter under billedet
Hvordan stemmer Dansk Erhvervs prioriteringer overens med de ændringer, der er på vej i dansk turisme?
“Nu spurgte du, hvad der var hovedpunkter i dansk turisme set fra Dansk Erhvervs side, og lidt længere nede på den liste ville jeg nævne, at strukturen for det offentlig-private samarbejde som dansk turisme ofte er, er vigtig.
Der er ikke en direkte sammenhæng mellem vores prioriteringer og forslag til nye struktur, men omvendt er strukturen måske en af løsningerne, hvis man vil opnå større bæredygtighed. Hvis man har professionelle destinationer med større volumen, er forudsætningerne endnu bedre for at kunne levere på bæredygtighed.”
Brug for færre DMO’er
Man kunne godt få den tanke, at strukturløsninger i sundhedsreform og nu en gang til i dansk turisme tages i brug, hvor man i virkeligheden mangler investeringer og økonomisk volumen og ud af det, også et gab mellem investering og indtjeningsmulighed? I nævner omkostningsniveau som et indsatsområde, og vi kan vel konstatere, at der ikke investeres i dansk turisme, som der burde, hvis potentialet skal realiseres? Hjælper en ny struktur?
“Der investeres stort i København, men i kystturismeområderne ikke nær så meget, og det tager denne strukturreform ikke livtag med. Og så alligevel gør den det indirekte. I den rapport der ligger til grund for de pejlemærker KL har opstillet, og som er blevet til efter analyse og interviews med rigtig mange aktører, er en af konklusionerne, at den offentlige investering er på hele 650 mio. kr. årligt. Det er rigtig mange penge, og de deles med mere end 80 organisationer, der selv siger, de har en uklar rollefordeling. Det er dokumenteret, at der er overlap i indsatserne. Selv om turismefremme-organisationerne gør en vigtig indsats, mener vi, det kan gøres bedre. En reduktion af antallet af organisationer, der skal deles om de 650 millioner kroner, vil være et skridt på vejen”.
Processen har været langsom
I et tidligere interview med bestyrelsesformand i Dansk Turismefremme Morten Damgaard om samme emne siger han, at de samarbejder, der giver mening, finder sted allerede. Han ser hellere temasamarbejder end nye organisationer. Samtidig har vi Danske Destinationer, der har taget det skridt loven lægger op til, så hvorfor vil man dette fra Erhvervsministeriets side?
”Vi mener, at det er klogt at tage udgangspunkt i kunderne snarere end i kommunerne. Når jeg læser Morten Damgaards synspunkter, kommer jeg til at tænke på det gamle citat; Where you stand on a issue, depends on where you sit… Der er mange interesser i det her, men man må forholde sig til, at der ligger en meget gennemarbejdet rapport bag dette, hvor alle er hørt. Den ny model er ikke perfekt, men vi er overbeviste om, at det er en forbedring. Vi har været kede af, at processen har været så langsom. Det kan se ud som om, at KL ikke helt har haft den styrke, som de burde have haft efter aftalen med regeringen. Vi har ment, at den gulerod, der ligger i form af destinationspuljen, ikke er stor nok, men grundlæggende mener vi, at Danmarks er for lille et land til at have 80 dmo’er. Det gælder om at få flest turister for pengene. Og 650 millioner kroner er et stort beløb.
Det gamle system går ud over markedsføringen
Det er en charme ved dansk turisme, at der er så stort lokalt engagement, men jeg ved fra min tid i VisitDenmark i Tyskland, at det ikke er nemt at få en bunden opgave med at få samling på aktører, der hellere vil gøre det hele selv. Markedsføringsmæssigt betød systemet, at der var skalafordele i Tyskland, der ikke blev høstet. Den ny struktur kan være med til at gøre det bedre.
En anden erfaring har jeg fra min tid i Danland og DanCenter, som har 27 udlejningskontorer og 28 Danland feriecentre i hele landet. Som kommercielt ansvarlig fik jeg mange invitationer til at være med i lokale kampagner og brochurer. Det ville ikke give forretningsmæssig mening, hvorfor jeg konsekvent høfligt måtte sige, at DanCenter/Danland bruger ressourcer på at fange fisk til brandet i den store verden. Gæsterne vil falde ned de rigtige steder rundt om i Danmark, til glæde for destinationerne.
Det illustreres i diskussionen om en ny struktur, at man måske mest hører dem, der har den lokale/regionale forankring, mens de aktører, der har den brede danske interesse, ikke høres så meget. De store landsdækkende virksomheder, som er medlem i Dansk Erhverv som f.eks. Comwell, Scandic, CabInn, Novasol, Feriepartner osv. har naturligvis en lokal forankring, nogle steder stærkere end andre. Men de har også helikopterperspektivet, og det har manglet i debatten”.
Lokalt engagement skal bevares
Vil omstrukturering af dansk turisme komme til at lykkes?
”Jeg tror, der er en ny udfordring i morgen og endnu en ny i overmorgen og det er ikke sikkert, alt bliver lige godt. Men jeg har en klar forventning om, at det bliver bedre end det var”.
Er det ikke sådan, at vi har haft flerkommunesamarbejder tidligere og efter noget tid falder de fra hinanden igen, fordi nogle kommuner føler sig overset og ikke får det ud af det, de synes de betaler for?
”Det kan man godt frygte lidt, og det er afgørende, at der stadig er det lokale engagement og ildsjæle og at man ikke tager strømmen af det. Det er en af de helt store farer, men i KL’s rammer for udmøntning af destinationspuljen er der nogle beskrivelser af, hvordan man kan undgå det. Men det bliver næste udfordring. Vi kan f.eks. se, at der i Nordjylland tegner sig en destination med Frederikshavn, Læsø, Brønderslev og Aalborg. Der er virkelig stærke turistorganisationer i Skagen og Aalborg, og det vil fortsat kræve lokalt engagement, saft og kraft begge steder.
Men vi skal stadig huske at 650 mio. kr. er virkelig mange penge, og dem tror jeg godt, man kan få mere ud af”.
Samtidig må man sige, at de 40 mio. kr. i Destinationsudviklingspuljen ikke er særlig mange penge, så incitamentet kunne have været større? Man sætter en stor omvæltning i gang fra Erhvervsministeriets side uden at følge op med en økonomi, der matcher? Det kan måske også forklare KL’s lidt tøvende tilgang til det?
”Det kan du have ret i. Det er jo en frivillig reform og Danmark er et land med stærke, gode kommuner og et kommunalt selvstyre. Vi mener også, at det beløb der er afsat, er til den lave side. Men der er også grund til optimisme. Realdania investerer i det ganske land og Dansk Kyst- og Naturturisme og Vækstfonden har spændende tanker om at etablere ‘Dansk turismekapital’ svarende til ‘Dansk landbrugskapital’, som vi kender i dag. Det er også nyt, at Eksportkreditfonden nu giver mulighed for stille kautioner til turismevirksomheder i Danmark. Endelig måske mest afgørende, investeres der mange milliarder i de store byer i ny turismeinfrastruktur i disse år,” slutter Lars Ramme Nielsen.
Om skribenten: Lars Nielsen er pensioneret turistchef fra Køge, og han følger stadig med stor interesse med i dansk turisme. Han var i en periode på 17 år turistchef og han var i tre år formand for Foreningen af Danske Turistchefer, ligesom han var aktiv i Netværk Sjælland/ Møn, der var et samarbejde med de fire kommune, der i dag indgår i VisitSydsjælland-Møn. Du kan kontakte Lars via redaktion@turisme.nu
