Connect with us

Hvad søger du?

Navne

Brian Mikkelsen bliver ny formand for Nationalmuseets Museumsråd

En ny formand og to nye medlemmer skal realisere ambitionerne for fremtidens Nationalmuseum. Museet skal være relevant for flere, have en tættere tilknytning til erhvervslivet og løfte hele Danmarks museumsverden.

Brian Mikkelsen (PR-foto)
Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv, er ny formand for Nationalmuseet Museumsråd. (PR-foto)

Ny formand for Museumsrådet bliver Brian Mikkelsen, der er direktør i Dansk Erhverv, som er en af de brancher Nationalmuseets direktør, Rane Willerslev, ser store samarbejdsflader med i fremtiden.

“Erhvervs- og kulturlivet er tættere forbundet end mange umiddelbart oplever det,” siger Brian Mikkelsen, der altså er ny formand for Museumsrådet.

“Vi har mange overlappende interesser og begge brancher er afgørende for, at Danmark bliver et velfungerende og pulserende hjerte i Europa, som mange turister og danskere har lyst til at være en del af.”

“Jeg ser frem til at få en direkte dialog med landets vigtigste museum, som jeg ved har store ambitioner for de kommende års udvikling,” siger Brian Mikkelsen.

Rotationsprincip

Han overtager posten fra Tine Smedegaard Andersen, direktør i People’s, der stopper på grund rådets rotationsprincip.

Hun har siddet som formand for Museumsrådet i 3,5 år.

“Jeg vil gerne sige en stor tak til Tine Smedegaard Andersen og de øvrige medlemmer, der træder ud af museumsrådet, for god og professionel sparring. De har udøvet en enorm vigtig rådgivning – både under gode og mindre gode tider på museet. Vi har haft et fantastisk godt og inspirerende fællesskab,” siger Rane Willerslev.

Foruden den nye formand indtræder også Anne Skovbro, der direktør By og Havn samt Jonas Bjørn Jensen, som er medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokratiet.

“Det er et stærkt hold, der fremover skal vejlede museets direktion, og det er jeg selvfølgelig meget taknemmelig for. I denne post-coronatid, som vi er på vej ind i, handler det også om at få den danske turistbranche og hele oplevelsesøkonomien op at køre igen,” siger Rane Willerslev.

“Her er et stærkt nationalmuseum vigtigt, fordi det er med til at trække hele branchen op og skabe forretning for hoteller, lufthavne og restauranter.”

Et stærkt nationalmuseum er vigtig, fordi det er med til at trække hele branchen op og skabe forretning for hoteller, lufthavne og restauranter …

Rane Willerslev

Resten af rådets medlemmer fortsætter som før og består af:

  • Søren Kaare-Andersen, direktør i Bikubenfonden,
  • Sanne Houby-Nielsen, direktør for Stiftelsen Nordiska Museet og
  • Jens Oddershede, professor, Syddansk Universitet.

Fakta om Nationalmuseets Museumsråd

Rådet bidrager med organisatorisk, ledelsesmæssig og økonomisk sparring for museets daglige ledelse, og drøfter herunder museets budget, regnskab og årsberetning. Rådet bidrager desuden med sparring omkring museets faglige strategier og udvikling.

Fik du læst ...

Bæredygtig turisme

Drop skåltalerne om arbejdspladser og skatteindtægter. Kommuner, destinationer og private aktører bør i højere grad tænke lokalbefolkningen ind i turismeprojekter.

Maskinrummet

Iværksætter Katja Piil har gjort sin kærlighed til alpacaerne til sin levevej med Alpacapark. "Den største udfordring er at få udbredt kendskabet til parken,"...

Camping & feriehuse

2023 ser overraskende positivt ud for campingpladserne. Fremover skal væksten dog hentes på nye forretningsområder, lyder det fra DK-Camps formand.

Gastroturisme

Manja Mikkelsen og Ariel Calabrese har tårnhøje ambitioner om løfte Ærøs gastro-scene. Og de håber, at øens fødevareproducenter vil med på rejsen.

Copyright © 2022 Turisme.nu

Turisme.nu

c/o Willmore

Ryesgade 106A, 2. th.

DK-2100 København Ø

Turisme.nu er tilmeldt pressenævnet