Connect with us

Hvad søger du?

Attraktioner

Tivoli ude af coronakrise: Omsætningsrekord i 2022

Efter to vanskelige corona-år med røde tal på bundlinjen er der i 2022 tale om et regulært comeback, der markerer et solidt vendepunkt.

Susanne Mørch Koch, CEO, Tivoli. (Foto: Agnete Schlichtkrull )
Susanne Mørch Koch, CEO, Tivoli. (Agnete Schlichtkrull )

Tivoli har haft et begivenhedsrigt 2022 med knap 3,9 mio. gæster, hvilket medførte et markant større aktivitetsniveau end forventet.

Det får positiv indflydelse på årsregnskabet for 2022. Tivoli præciserer derfor nu resultatforventningerne for 2022 og præsenterer resultatforventninger for 2023.

Det oplyser Tivoli i en pressemeddelelse.

Tivolis senest udmeldte forventninger for 2022 var en omsætning i niveauet 1.050 mio. kr. og et overskud før skat i niveauet 60-85 mio. kr.

Efter afslutningen af året forventer Tivoli nu en omsætning i niveauet 1.130 mio. kr., hvilket er omsætningsrekord for Tivoli, samt et overskud før skat i niveauet 85-90 mio. kr.

Resultatet vil være knap 140 mio. kr. højere end i 2021 og justeret for ikke-ordinære poster vil resultatet være tæt på de resultatniveauer, der blev realiseret før coronapandemien, på trods af et lavere gæstetal i 2022 til sammenligning.

Direktør: Solidt fundament

I en kommentar til de nye tal siger Tivolis direktør, Susanne Mørch Koch:

”Tivolis resultat for 2022 er glædeligt.”

”Forlystelseshaven har i årets løb været fyldt med glade gæster, som har fået de klassiske Tivolioplevelser – såvel som de enestående og spektakulære.”

”Resultatet, som det tegner sig for 2022, skaber et solidt fundament for de kommende år. Imidlertid skaber de makroøkonomiske udfordringer, herunder inflation, forsyningsuro og landkrig i Europa usikkerhed omkring forbrugeradfærden og samtidig foretager vi bevidste investeringer i Tivolis forretning, for at udvikle og ruste forlystelseshaven til de kommende år.”

”På den baggrund forventes der for nuværende et resultat før skat i 2023, som er lavere end i 2022,” lyder det fra Susanne Mørch Koch.

Ny rapport blotlægger turismebranchens hovedpiner

Turismens Sæson-Evaluering 2022 er Turisme.nu's første brancherapport baseret på en branchens egne svar. Rapporten indeholder såvel en opsummering af, hvordan 2022 er gået – og forventninger blandt branchens aktører til 2023. Rapporten kan downloades nederst i artiklen.

Ny rapport fra Turisme.nu stiller skarpt på, hvordan branchens aktører er kommet igennem højsæsonen 2022 og giver et indblik i forventningerne til 2023.

Læs Turismens Sæson-Evaluering 2022. Rapporten er gratis ved oprettelse af uforpligtende prøveabonnement.

Forventning til 2023

Tivoli oplyser, at man i 2023 forventer et aktivitetsniveau og en omsætning på niveau med 2022 og et resultat før skat i niveau 50-70 mio. kr.

Fik du læst ...

Rekruttering & uddannelse

Det kræver en samlet indsats fra skoler, lærere, branchen og politikerne at skaffe den nødvendige arbejdskraft, mener direktør Anne-Birgitte Agger, Hotel- og Restaurantskolen.

Tendenser

Gastronomi i vandkanten: Naturen skal kunne smages, hvis håbet om mere købestærke turister skal nås ved Vesterhavet.

Tendenser

2022 var til historiebøgerne for feriehusbranchen. Per Dam, adm. direktør i Sol og Strand Feriehusudlejning forudser et mere ustabilt 2023, men er også fortrøstningsfuld.

Camping & feriehuse

Dansk camping og glamping kan både lære og lade sig inspirere af vores nordiske naboer, mener eksperter. Se top-10 glamping-oplevelser i Norden 2023.

Copyright © 2022 Turisme.nu

Turisme.nu

c/o Willmore

Ryesgade 106A, 2. th.

DK-2100 København Ø

Turisme.nu er tilmeldt pressenævnet