Perlestenene på parkeringspladsen foran Broholm Slot ligger revet til perfektion, som det hører sig til for et slot.
En stenbro fører over den brede voldgrav og hen til receptionen. Over porten hænger et blåt våbenskjold og årstallet 1621 for at understrege, at det ikke ligefrem er et nybyggeri.
”Stedet er jo et levende museum,” griner vært og forpagter Kenneth Birler, mens han serverer kaffe fra en enorm stempelkande.
Vi sætter os i dét, der må være Fyns største Chesterfield-sofaer.
Flere meter høje, blomstrede gardiner hænger foran de sprossede vinduer. I loftet en skinnende lysekrone og på gulvene et mindst lige så imponerende sildebensparket.
Fra væggene i herreværelset stirrer enorme portrætter af adelsmænd på os. I dag er det 13. generation af familien Sehested, der ejer Broholm Slot, og da man åbnede dørene for publikum tilbage i 2002 havde man det ønske, at stedet skulle være så autentisk som overhovedet muligt.
Alt interiør er originalt – det ser bare ud som om, at slotsejeren og familien lige er taget på ferie, og vi har sneget os ind imens. Et levende museum – ja – og godt, man ikke har ansvaret for at svinge støvkosten.
Kenneth Birler har været forpagter af restaurant og hoteldelen i de seneste 12 år.
Turisme.nu er kommet på besøg for at blive klogere på, hvordan Broholm Slot udvider sæsonen ved at tiltrække lystfiskerturister.
Kun for betalende abonnenter
Dette indhold er kun tilgængeligt for dem, der betaler for adgang til Turisme.nu.
Ønsker du et tilbud på et abonnement, eller vil du opgradere din prøveperiode til et abonnement?
Har du allerede abonnement? Log ind her: