Connect with us

Hi, what are you looking for?

Navne

Partnerskab udvides med vækst for øje

Vestkystens turistsamarbejde omfatter nu 10 kommuner og samtlige destinationer

CEO ved Destination Sønderjylland, Kirsten Oldenborg Lundvang, står bag en ny strategi for destinationen. (Foto: Destination Sønderjylland)

Både historisk set og i dag er Vestkysten en voldsom turistmagnet. Og ambitionen er klar i det vestjyske: Den 550 km lange kyststrækning skal til tops i ligaen for Nordeuropas foretrukne kystdestinationer.

Det er målet, at endnu flere overnattende turister og gæster finder vej i de kommende år, og nu har alle destinationerne langs Vestkysten også lagt hånden på kogepladen.

Senest har Destination Sønderjylland valgt at træde ind i Vestkystpartnerskabet, som er titlen på det samlede, vestjyske turistsamarbejde.

Styrket fællesskab

Direktøren for Destination Sønderjylland, Kirsten Oldenborg Lundvang, bliver observatør og glæder sig til samarbejdet:

”Vi ser frem til at træde ind i Partnerskabet for Vestkystturisme og etablere et tættere samarbejde og skabe større synergi mellem Destination Sønderjylland og de øvrige tre vestkystdestinationer (Destination Vadehavskysten, Destination Vesterhavet og VisitNordvestkysten, red.).

Der ligger en stærk udviklingsplan for Vestkysten med projekter, der understøtter turistaktørerne, styrker fællesskabet og gavner destinationerne som helhed. Og vi ønsker også at bakke fuldt op om udviklingen i den vestligste del af Danmark,” siger Kirsten Oldenborg Lundvang i en pressemeddelelse.

67 procent af alle tyske overnatninger i Danmark foretages ifølge Vestkystpartnerskabet ved Vestkysten.

Her vurderer man, at der skal investeres yderligere i international markedsføring for at realisere det tyske og hollandske vækstpotentiale samt fastholde dansk turismes markedsandele på det norske marked.

Ambitionen er at tiltrække købestærke, kvalitetsbevidste og samvittighedsfulde gæster, der bidrager til at skabe en turisme, som de lokale kan leve af og med hele året rundt, og som kan tiltrække nye skatteborgere til Danmarks vestligste yderområder.

Fik du læst ...

Navne

Henrik Thierlein bliver pressetursansvarlig hos Visit Sydsjælland-Møn.

Turismepolitik

Destination Vesterhavet og Friluftsrådet er uenige om effekten af den nye turismeminister og efterlyser bedre samarbejde på tværs af ministerierne.

Bæredygtig turisme

Et kommende webinar sætter fokus på alt fra de politiske ambitioner til de helt lokale konsekvenser for erhvervet.

Debat

Det er ikke steder, men mennesker, der bærer dansk turisme. Investering i lokale ildsjæle og fællesskaber er fundamentet for fremtidens succes, lyder det fra...

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading