Connect with us

Hi, what are you looking for?

Destinationsudvikling

Ø-eventyr: Destination Kystlandet og Endelave Kro lancerer skattejagt

Kroen Endelave og Destination Kystlandet lancerer Skattejagten Endelave Rundt – en gratis aktivitet for familier, der vil udforske ‘kanin-øen’ Endelave.

Med flere daglige afgange fra Snaptun havn er det let at komme til kanin-øen med Endelave-færgen. Foto: Destination Kystlandet/David Jervidal
Med flere daglige afgange fra Snaptun havn er det let at komme til kanin-øen med Endelave-færgen. Foto: Destination Kystlandet/David Jervidal

Med start fra skolernes sommerferie får Endelave en ny familieaktivitet med Skattejagten Endelave Rundt.

Bag projektet står Kroen Endelave og Destination Kystlandet.

Skattejagten bliver den syvende af sin slags i Destination Kystlandet, hvor de øvrige skattejagter på Tunø, i Odder, Horsens, Brædstrup, Juelsminde og Hjarnø har været yderst populære for både lokale samt danske og udenlandske gæster i området.

“Skattejagten Endelave Rundt bliver seneste skud på stammen, i hvad der har været et utroligt populært initiativ gennem de sidste fem år,” lyder det fra Destination Kystlandets direktør, Helle Berthold Rosenberg, i en pressemeddelelse.

“Formålet med Destination Kystlandets skattejagter er at give både børn og voksne en gratis, sjov og aktiv oplevelse gennem hyggeligt samvær med familien.” 

“Vi er sikre på, at Skattejagten Endelave Rundt vil blive et godt trækplaster for familier, der gerne vil til Endelave, men måske ikke har mod på at gå hele Kaninoen,” siger Helle Berthold Rosenberg.

Kaninoen er en vandretur Endelave rundt på i alt 21 kilometer.

Skattejagten er ca. 5 km og medaljerne udleveres på Kroen Endelave indenfor receptionens åbningstid. 

Skattejagten vil være åben for alle fra fredag d. 28. juni 2024, og skattekortet kan afhentes i begrænset oplag på Endelavefærgen eller printes hjemmefra via kystlandet.dk.

Fik du læst ...

Debat

DEBAT: Markante skævheder stiller campingbranchen ringere end andre dele af turismeerhvervet, skriver direktør for Camping Outdoor Denmark.

Nyheder

Bella Arena danner igen rammen om Optimeet Messen.

Turismepolitik

Tre organisationer peger på, at på fire år har Danmark mistet 7,5 millioner danske overnatninger. Politikere: Vi lever i et internationalt land.

Navne

Den nuværende formand Per Frost Henriksen fortsætter på posten.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading