Connect with us

Hvad søger du?

Nyheder

Odense-hotel får ansigtsløft og skifter navn

Det tidligere Ansgarhus Motel i det centrale Odense har netop fået ny ejer, som har store ambitioner for stedet.

Amalie Uhrenholt foran Ansgarhus, der nu renoveres og skifter navn.
Amalie Uhrenholt foran Ansgarhus, der nu renoveres og skifter navn til Villa A Hotel. (PR-foto)

Den kommende måned skal hotellet blandt andet gennemgå en modernisering samt have nyt navn.

Det tidligere Ansgarhus Motel i Odense har efter 17 år fået ny ejer.

Hotellet skal fremover drives af den tidligere slotshoteldirektør Amalie Uhrenholt, som netop har overtaget stedet:

“Jeg ser utroligt meget frem til at tage imod både turister, erhvervsfolk, de gamle stamkunder og lokale odenseanere i området Gerthasminde,” siger Amalie Uhrenholt.

“Jeg er ofte gået forbi hotellet, som jeg med tiden har bygget en drøm op omkring. Derfor var jeg heller ikke i tvivl om, at jeg skulle slå til, da muligheden bød sig, fortæller Amalie Uhrenholt.

Amalie Uhrenholt har 30 års erfaring i hotelbranchen. Direktøren er blandt andet hoteluddannet i Schweiz, har været ansat på det femstjernede Hotel d’Angleterre samt stået i spidsen for driften af et af landets første slotshoteller, Lykkesholm Slot.

Senest har Amalie Uhrenholt drevet kursus- og konferenceejendommen Ellestedet i Ørbæk, der for nyligt er blevet omdannet til et krisecenter for voldsramte kvinder.

Modernisering og navneskift

I forbindelse med ejerskiftet vil det tidligere Ansgarhus Motel gennemgå en modernisering, der blandt andet inkluderer et nyt navn:

“Hotellet vil fremover gå under navnet Villa A Hotel, da det passer bedre til den oplevelse, som turister og lokale gæster kan glæde sig til at få på mit lille, atmosfærefyldte hotel,” fortæller Amalie Uhrenholt.

“Det er ambitionen, at hotellet skal føles hjemligt, trygt og hyggeligt, og det skal det nye navn være med til at signalere,” siger hun.

Moderniseringen omfatter desuden istandsættelse af hotellets 15 værelser samt udskiftning af bygningens tag og nuværende køkken:

“Hotellet skal gennemgå en modernisering den kommende tid, som ligeledes skal understrege den fremtidige gæsteoplevelse på hotellet. Konkret omfatter moderniseringen blandt andet nyt tag og køkken samt en grundig opgradering af samtlige værelser,” forklarer den nye ejer.

“Særligt på værelserne vil der komme knald på farverne, og derudover vil der generelt blive kræset for indretningen og detaljerne på hotellet.

Håndværkerne er allerede i fuld gang med moderniseringen, og hotellet vil derfor være lukket for gæster i marts. Det er forventningen, at Villa A Hotel slår dørene op i starten af april 2021.

Fik du læst ...

Outdoor

Det unge par har skabt en iværksættersucces i Nordvestjylland, hvor de sælger cykel- og vandreferier. Omsætningen er 30-doblet på få år.

Hotel

Jette Nielsen og Christian Outzen anede ikke, hvordan man driver et hotel, da de overtog den gamle skole i Løkken. I dag – syv...

Tendenser

Off-grid-resortet Stedsans gør bæredygtighed til business. Men det kræver tålmodighed, tid og penge. Og fremfor alt ægthed.

Hotel

For et år siden åbnede Hotel Nyborg Strand en restaurant, der udelukkende er drevet af hotellets elever. Vi dykker ned i de første erfaringer.

Copyright © 2022 Turisme.nu

Turisme.nu

c/o Willmore

Ryesgade 106A, 2. th.

DK-2100 København Ø

Turisme.nu er tilmeldt pressenævnet