Connect with us

Hvad søger du?

Nyheder

Nyt samarbejde skal sikre bedre muligheder for outdoor-aktiviteter

Et samarbejde mellem Dansk Kyst- og Naturturisme, Danmarks Idrætsforbund og OnTrail skal sørge for at infrastrukturen forenes med den store interesse for aktivt udeliv og naturoplevelser.

Knudshoved Fyr. (Foto: Daniel Villadsen)
Knudshoved Fyr. (Foto: Daniel Villadsen)

Aktivt udeliv og naturoplevelser er populært som aldrig før både blandt daglige motionister og turister, men infrastrukturen har ikke fulgt med. Det skal et historisk samarbejde mellem Dansk Kyst- og Naturturisme, Danmarks Idrætsforbund og OnTrail ændre på.

Danskerne er vilde med at være aktive i naturen.

Vi går, løber, cykler, ruller og sejler som aldrig før, og den tendens har kun taget yderligere fart under corona.

Samtidig er der en stigende interesse fra udlandet i at arrangere aktive outdoor-ferier i den danske natur.

Infrastrukturen har dog ikke fulgt med udviklingen.

Derfor starter Dansk Kyst- og Naturturisme, Danmarks Idrætsforbund (DIF) og OnTrail et samarbejde, der skal give ny viden og inspiration til drift af outdoor-faciliteter.

Samarbejdet er historisk, for det er første gang idrætsbranchen og turistbranchen er gået sammen om en fælles indsats for at sikre bedre outdoor-muligheder.

”Erfaringerne viser, at det er enormt vanskeligt at finansiere drift af outdoor-faciliteter i Danmark, blandt andet fordi der er så mange forskellige typer af ejerskab,” siger Casper Lindemann, der er facilitetskonsulent i DIF.

“Derfor ser vi at mange faciliteter er misvedligeholdte, gror til eller helt forsvinder. Det er problematisk.”

“Og da faciliteterne er vigtige både for idrætten og for turistbranchen, så det er helt oplagt med en fælles indsats,” siger han.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev – så går du ikke glip af noget:

LÆS OGSÅ: Stort portræt af Chris Hammeken, turistchef på Ærø

Tidssvarende faciliteter

Projektets formål er at blive klogere på, hvordan outdoor-faciliteter kan driftes.

Projektet skal kortlægge, identificere og videreformidle gode eksempler på driftsmodeller fra både indland og udland.

De identificerede driftsmodeller samles i et inspirationskatalog, som skal hjælpe de mange både private og offentlige outdoor-aktører til et bedre samarbejde og en bedre drift af nuværende og nye faciliteter både på land og til vands.

”Vores natur er et af de største trækplastre på både danske og udenlandske turister, og turisterne efterspørger gode faciliteter i naturen,” siger Christine Jürgensen, der er udviklingskonsulent i Dansk Kyst- og Naturturisme.

“Derfor er det helt oplagt at samarbejde, så vi kan få faciliteter, der matcher efterspørgslen og giver gode oplevelser i vores fantastiske natur. Det kan forhåbentlig både aflæses på turismen og i folkesundheden,” siger hun.

Læs mere om samarbejdet hos

Dansk Kyst- og Naturturisme

DIF

LÆS OGSÅ: Analyse: Ny overnatningstrend i Danmark.

Fik du læst ...

Bæredygtig turisme

Drop skåltalerne om arbejdspladser og skatteindtægter. Kommuner, destinationer og private aktører bør i højere grad tænke lokalbefolkningen ind i turismeprojekter.

Attraktioner

Home of Carlsberg vil tiltrække internationale gæster, men lige så vigtigt er det at blive en del af lokalsamfundet, fortæller direktør Tine Kastrup-Misir.

Tendenser

Estiske ÖÖD har skabt et iøjnefaldende koncept for feriehuse: ”Vi vil elske at åbne i Danmark,” lyder det . Også Grønland og Færøerne er...

Gastroturisme

Manja Mikkelsen og Ariel Calabrese har tårnhøje ambitioner om løfte Ærøs gastro-scene. Og de håber, at øens fødevareproducenter vil med på rejsen.

Copyright © 2022 Turisme.nu

Turisme.nu

c/o Willmore

Ryesgade 106A, 2. th.

DK-2100 København Ø

Turisme.nu er tilmeldt pressenævnet