I samarbejde med virksomhederne Sted og Le Bureau er der udviklet et design, som ifølge Udvikling Hærvejen er karakteristisk for Hærvejen og tilpasset omgivelserne.
Per Bach Laursen, formand for foreningen Udvikling Hærvejen og borgmester i Vesthimmerlands Kommune, siger i en pressemeddelelse:
“Det er en fornøjelse at se, hvordan de store visioner nu er et skridt tættere på at udmønte sig i virkeligheden. Wayfindingen vil gøre det nemmere for både lokale og besøgende at opleve Hærvejens mange facetter og historier, mens den styrker sammenhængen på tværs af kommunerne og destinationerne.”
De nye komponenter til rutevejvisningen er ifølge Udvikling Hærvejen designet med fokus på bæredygtighed og praktisk anvendelighed.

Senest i det nye år vil Hærvejens nye shelterpladser også være en del af ruten, og de første udstillingspladser med hvileområder og formidlingsskilte er allerede undervejs.
LÆS OGSÅ: Hærvejen som international succes er et spørgsmål om hønen eller ægget

