Anne Voss har gennem en længere årrække arbejdet med kommunikation og markedsføring og har særlig erfaring med grøn omstilling, herunder virksomheders bæredygtige transformation.
Anne Voss har en uddannelse i sustainability management fra Aros Business Academy og er uddannet fra University of Georgia i USA inden for markedsføring, PR og journalistik.
Hun får ansvar for at løfte de store ambitioner for bæredygtighedsområdet i Destination NORD i tæt samarbejde med de mange små og store turismevirksomheder og andre aktører. Herunder skal hun sikre den fortsatte udvikling af organisationens målsætninger på bæredygtighedsområdet ved at udvikle, implementere og forankre en bæredygtig turismeudvikling.
Organisatorisk bliver hun en del af det team, der arbejder med erhvervsturisme under navnet Aalborg Convention Bureau.

