Connect with us

Hvad søger du?

Navne

Ny bureauchef i Esmark Feriehusudlejning – Blåvand

56-årige Henning Borg er startet som bureauchef i Esmark Feriehusudlejning – Blåvand.

Henning Borg, Esmark, Blåvand (PR-foto)
Henning Borg, Esmark, Blåvand (PR-foto)

56-årige Henning Borg er startet som bureauchef i Esmark Feriehusudlejning – Blåvand.

Henning Borg har 27 års erfaring med feriehusudlejning og har tidligere været destinationschef for Tjæreborg Rejser på Gran Canaria og Mallorca.

Han kommer fra en stilling som ejerrådgiver hos Novasol. 

Foruden at stå for den daglige ledelse af kontoret skal han sammen med ejerrådgiver Dorthe Henneberg sikre, at Esmark kan fortsætte sin vækst i området.

Det er nogle store sko, som Henning Borg træder ind i. Esmark har ifølge egne oplysninger tredoblet antallet af feriehuse, som bureauet har til udlejning i Blåvand på tre år. Bureauet har 270 feriehuse til udlejning i området.

“Dorte og de andre på kontoret i Blåvand gør det fantastisk godt. Det glæder jeg mig over at blive en del af,” siger Henning Borg.

Henning Borg overtager stillingen som bureauchef i Blåvand efter Regina Sørensen, som fremover skal være en del af Esmarks udviklingsafdeling på hovedkontoret i Hvide Sande.

“Dorte og de andre på kontoret i Blåvand gør det fantastisk godt. Det glæder jeg mig over at blive en del af.”

Henning Borg

Hvorfor søgte du jobbet?

“Efter at have været i turistbranchen siden 1986 (Tjæreborg Rejser), og i sommerhusbranchen siden 1993 (Novasol/Dansommer), var det trods alt det oplagte valg at fortsætte inden for branchen,” siger Henning Borg til Turisme.nu.

“Da jeg så samtidig fik muligheden for et utrolig spændende job på min hjemmebane langs vestkysten, var jeg slet ikke i tvivl om at det var det rigtige.”

Hvad bliver den første udfordring, som du vil tage fat på i det nye job?

“Det bliver at lære alle de nye kolleger at kende og sørge for, at de har de rammer, der skal til for at vi kan fortsætte det gode arbejde, der er lavet de sidste mange år.”

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev – så går du ikke glip af noget:

Hvad kommer du til at savne fra dit gamle job?

“Efter næsten 28 år i samme firma, har jeg knyttet rigtig mange gode kontakter til såvel kolleger og ikke mindst samarbejdspartnere. Dem kommer jeg helt klart til at savne,” afslutter Henning Borg.

Fik du læst ...

Sæsonrapporter

Branchen ser tilbage: Vejret i højsæsonen var skrækkeligt, mens de svenske og norske gæster blev væk. Men til gengæld strømmede nye gæstegrupper til.

Destinationsudvikling

Pandemien fik omsider folk til at bruge deres sommerhuse meget mere. Og det har stor økonomisk betydning for Odsherred, mener Morten Egeskov, direktør i...

Navne

48-årige Torben Kylling Petersen får ansvaret for at videreudvikle turismen i Destination Vesterhavet.

Destinationsudvikling

Ny plan sætter retningen for, hvordan turismen bliver katalysator for det gode liv. Via en 1% ’natur-afgift’ skal turisterne bidrage til Møns natur.

Copyright © 2022 Turisme.nu

Turisme.nu

c/o Willmore

Ryesgade 106A, 2. th.

DK-2100 København Ø

Turisme.nu er tilmeldt pressenævnet