Connect with us

Hi, what are you looking for?

Jens Müller forlader direktørjobbet hos Destination Sjælland. (Foto: Lars Bo Axelholm)
Jens Müller forlader direktørjobbet hos Destination Sjælland for at overtage forpagtningen af Danhostel Roskilde. Vi tegner et portræt. (Foto: Lars Bo Axelholm)

Portræt

Jens Müller har plottet en ny kurs

Direktøren for Destination Sjælland søger mod nye udfordringer. Vi tegner et portræt.

En stille november morgen er der nærmest postkort-idyl på havnen i Roskilde. Turbåden M/S Sagafjord ligger søvnigt fortøjet for enden af molen og ser frem mod næste sæson. De lokale hundeluftere og motionsløbere passerer forbi på deres daglige tur.

Men en fire-akslet kranvogn ved kajkanten bryder stilheden. Et af Vikingeskibsmuseets skibe skal hentes op fra vandet, inden frosten sætter ind.

Og en håndfuld mænd bakser med at få løftet skibet ud af sit rette element og op i sikkerhed.

”Vikingeskibsmuseet betyder meget for Roskildes identitet, men også for turismen i Roskilde,” fortæller Jens Müller.

”Sammen med Roskilde Domkirke er det byens helt store trækplastre, og det er de to attraktioner, der kan tiltrække de internationale gæster fra København. Faktisk er omkring 70% af gæsterne på Vikingeskibsmuseet fra udlandet,” siger han.

Turisme.nu har sat Jens Müller i stævne på havnen i Roskilde.

For her – få meter fra det sted, hvor kranfolkene arbejder ihærdigt - ligger Danhostel Roskilde, som direktøren for Destination Sjælland ved årsskiftet overtager forpagtningen af.

Potentiale på havnen

Det betyder et farvel til destinationsarbejdet, formandsposten i Danske Destinationer og goddag til helt nye udfordringer.

Nu gælder det ikke længere om at arbejde for at tiltrække turister til Destination Sjælland – i stedet bliver udfordringen noget mere ’håndgribelig’, når vandrerhjemmets potentiale skal forløses.

Jens Müller taler om, at vandrehjemmet skal opdateres, så det bedre er i stand til at møde de moderne gæsters behov. Og det skal spille en større rolle, når det handler om at skabe aktiviteter på havnen. På ønskelisten står også en café med udeservering.

Men det er alt sammen efter nytår.

Turisme.nu vil også gerne benytte lejligheden til at få Jens Müllers syn på det danske turismelandskab, nu hvor han vinker farvel til det.

💡 Vil du have hele historien?

Med adgang til Turisme.nu er du altid opdateret på de vigtigste tendenser indenfor turisme og oplevelser.

Du får ny inspiration, og du lærer selvfølgelig af de dygtigste.

Gratis prøveadgang »


Har du allerede abonnement? Log ind her:

Fik du læst ...

Ordet er dit

Tre S-politikere foreslår at flytte indtjeningen fra sommerhusudlejning, så skatten lander i feriekommunen og ikke i ejerens bopælskommune.

Debat

DEBAT: Markante skævheder stiller campingbranchen ringere end andre dele af turismeerhvervet, skriver direktør for Camping Outdoor Denmark.

Turismepolitik

Tre organisationer peger på, at på fire år har Danmark mistet 7,5 millioner danske overnatninger. Politikere: Vi lever i et internationalt land.

Navne

Tidligere i år meldte Susanne Vang Søgård ud at hun stoppede som direktør for Stammershalle Badehotel efter fem år.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading