Gravel er det nye sort inden for cykling. På hårdføre cykler kører man på eventyr væk fra alfarvej, ud på grusvejene – heraf gravel - det engelske ord for grus.
Gravel stammer – selvfølgelig – fra USA – og kombinationen af motion, hygge og naturoplevelser tiltaler flere og flere.
Der findes allerede en del løb for gravel-cyklister – men nu vil tre entusiastiske iværksættere; Christian Orry, Dean Strange og Kaare Breinholt, skabe nordens første festival med gravel som omdrejningspunkt.
Ambitionen er, at festivalen skal tiltrække cyklister fra ind- og udland – og konceptet skal både udbredes i Danmark og udlandet.
Gravel er et mindset
Men før vi kommer til tankerne bag festivalen, vil vi lige dvæle lidt ved selve gravel-fænomenet, så vi bedre kan forstå, hvorfor det er blevet så populært.
For jo, en gravel-cykel ligner en almindelig racercykel, men der er afgørende forskelle – især i den oplevelse, som ’gravel-folket’ søger, når de træder i pedalerne.
Og netop den forskel i mentalitet har betydning for, hvordan festivalen skal skrues sammen.
”For mig er gravel en kultur, en bevægelse, en vækkelse,” forklarer Kaare Breinholt.
”Gravel handler om et mindset. Hvor det på landevejscyklen ofte handler meget om uskrevne regler om barberede ben og hvor mange watt, du kan træde i pedalerne, så er gravel en enestående mulighed for at få en berigelse på sjælen.”
”Du kan stoppe op, ryge en smøg og endda knappe en bajer op, mens du kigger ud over landskabet. Det er der ingen, der vil se skævt til," siger Kaare Breinholt.
💡 Vil du have hele historien?
Med adgang til Turisme.nu er du altid opdateret på de vigtigste tendenser indenfor turisme og oplevelser.
Du får ny inspiration, og du lærer selvfølgelig af de dygtigste.
Har du allerede abonnement? Log ind her:

