Nord Collection står i dag for driften af 5 lejlighedshoteller i København med i alt 123 lejligheder.
I det nye år tager man det ’store’ skridt over Storebælt, når man i samarbejde med lokale partnere åbner to lejlighedshoteller i Aarhus.
Samtidig åbnes to nye lejlighedshoteller i København, så porteføljen fordobles til i alt 300 hotellejligheder. Vækstmålet lyder på 500 lejligheder inden udgangen af 2025.
Fokus på digitalisering
En vigtig ingrediens i opskriften på væksten er et fokus på digitalisering og senest også anvendelsen af kunstig intelligens.
Turisme.nu bad virksomhedens CTO og co-founder, Niklas Vohnsen, om at dele sine erfaringer med implementeringen af kunstig intelligens.
Hvilke AI-værktøjer eller platforme bruger du aktivt i dit job – og hvordan har de forbedret dine arbejdsprocesser?
”Vi er i gang med en Proof of Concept (PoC) med et værktøj, der hedder Besty, som viser et stort potentiale,” fortæller Niklas Vohnsen.
”Besty er trænet til at kende vores hoteller baseret på tidligere samtaler med gæster.” (Se box nederst)
”Den genererer kladder til beskeder direkte i vores unified inbox på tværs af OTAs og kanaler.”
En unified inbox er software, der samler beskederne fra gæster i én samlet indbakke, på tværs af kanaler og hvor gæsterne har booket.
”For Nord Collection betyder det, at vi skriver med gæsterne via sms, Whats-app, direkte e-mails, e-mails via Booking.com og Expedia, og direkte i Airbnbs besked-system. Det hele er samlet i én indbakke hos os.”
”Fordi Besty er integreret direkte, kan vi bruge det både til sms, e-mail osv. Og de kladder til beskeder, som den kunstige intelligens skaber, kan receptionister redigere eller de kan sende beskederne, som de er.”
”Selvom det stadig er i en tidlig fase, sigter vi mod, at Besty selv kan håndtere alle beskeder i fremtiden, den er sikker på, imens mere komplekse beskeder håndteres manuelt af receptionisterne.”
”Indtil videre forbliver den dog i ’draft mode’, i hvert fald nogle måneder endnu.”
💡 Vil du have hele historien?
Med adgang til Turisme.nu er du altid opdateret på de vigtigste tendenser indenfor turisme og oplevelser.
Du får ny inspiration, og du lærer selvfølgelig af de dygtigste.
Har du allerede abonnement? Log ind her:
