Hos en lang række af organisationer, myndigheder og aktører i de fem værtsbyer er forberedelserne til denne megabegivenhed i fuld gang. Det bliver uden tvivl en kæmpe fest – og jeg glæder mig som en lille dreng til at stå bag afspærringen og se rytterne suse forbi!
Af Jesper Pørksen, direktør, Dansk Cykelturisme
Både VisitDenmark og de destinationer, som touren rammer på sin vej gennem Danmark, vil gøre alt, hvad de kan for at markedsføre cykellandet Danmark i ind- og udland.
Jeg kan forestille mig, at det hos alle, der har en finger med i spillet, må være en kæmpe forløsning endeligt at trykke på knappen – især efter at udskydelsen fra sidste år.
Danmark i gult
Millioner af TV-seere kommer til at se Danmark klædt i gult.
Rigtig mange cykelentusiaster vil sikkert besøge Danmark til sommer for at se løbet.
Og mon ikke den øgede opmærksomhed om cykling i Danmark vil tiltrække endnu flere end de årligt ca. 1,7 mio. cykelturister, der ifølge VisitDenmark vælger Danmark, fordi de vil cykle her på ferien?
Men hvordan sikrer vi, at det bare ikke ender som et festfyrværkeri, og det var så det?
Og endnu vigtigere: Kan vi med tourstarten som anledning give cykling i Danmark den saltvandsindsprøjtning, den for alvor trænger til?
Det er i mine øjne de helt store spørgsmål.
Verdens bedste cykelland?
Det danske bud, der blev afleveret til organisationen bag Tour de France, ASO, i juni 2016, bar sloganet ‘The greatest cycling race in the world meets the best cycling city in the world’.
Det indebar en vis forpligtigelse til at holde København som cykelby i topform frem til i år.
Men kommer løbet så også til at møde verdens bedste cykelland? Det korte svar er desværre nej.
Men kommer løbet så også til at møde verdens bedste cykelland? Det korte svar er desværre nej.
Jesper Pørksen, Dansk Cykelturisme
Cykling i Danmark er faldende og har været det siden 2014.
Vi cykler mindre og mindre både som transport og for fornøjelsens skyld. I 2016 cyklede hver dansker i snit 1,51 km om dagen.
I 2021 var tallet faldet til sølle 1,19 km. Det på trods af, at elcyklen i samme periode for alvor har gjort sit indtog på det danske marked.
Ser vi bort fra den, så tyder det på, at cyklerne står og ruster i vores skure. Kun 64% af befolkningen over seks år råder i dag over en fungerende cykel. I 2016 var det 77%
Dét, der især kan bekymre, er, at mange unge vælger cyklen fra. Det tegner med andre ord ikke godt for fremtidens danske cykelkultur.
Den rekreative genvej
Den tidligere transportminister og selvudnævnte cykelminister, Benny Engelbrecht, var givetvis helt klar over denne udfordring, da han udnævnte 2022 til Cyklens År.
Rigtig mange initiativer vil blive sat i søen i år, ikke mindst den statslige Cykelpulje, der frem mod 2035 vil uddele tre mia. kr. til cykelfremme.
Artiklen fortsætter under fotoet
I Dansk Cykelturisme glæder vi os især over, at der skal investeres 10 mio. kr. i de nationale cykelruter.
En del af midlerne skal gå til en omfattende brugerundersøgelse og til udvikling af en strategi. Det er gode nyheder, for ruterne trænger i den grad til et løft, hvis de skal kunne konkurrere med de bedste ruter i udlandet.
Tre bud på løsninger
Derudover har vi tre bud til, hvordan vi kan bruge Cyklens År til at vende den negative cykeltendens og dermed sikre langtidseffekterne af Grand Départ:
1. Vi skal gøre den rekreative cykeltur langt mere tilgængelig for både borgere og gæster.
Sammenligner vi os med Holland, er der et enormt potentiale for at få flere km på cykeltælleren via fritidscykling.
Den gennemsnitlige hollænder cykler hele tre gange så mange kilometer i fritiden end den gennemsnitlige dansker.
Det gør de, fordi de har et tætmasket og landsdækkende netværk af afmærkede rekreative ruter. De skal nærmest blot forlade deres hoveddør, så er de på netværket.
Et lignende netværk er vi sammen med en række kommuner, Dansk Kyst- og Naturturisme og Dansk Vandrelaug ved at skabe i Danmark.
Det vil – når det engang er etableret – være en adgangsbillet til rekreative oplevelser i hele landet.
2. Vi skal udnytte, at den rekreative tur er en oplagt genvej til at få folk tilbage på cyklen – også i hverdagen.
Coronapandemien har skabt en stor efterspørgsel efter at komme ud i naturen og cykle rekreativt.
Samtidigt ser vi nyere fænomener som gravelcykling, hvor det ikke kun handler om motion, men også om at opleve naturen, landskabet eller fællesskabet.
Helt lavpraktisk kan søndagsturen gøre, at man endelig får fikset cyklen, så den også er klar mandag morgen.
Eller man finder måske ud af, at 10 km slet ikke er uoverkommeligt.
3. Cykling i Danmark handler om meget andet end infrastruktur.
Derfor har vi behov for tværsektorielt samarbejde.
Her kan arbejdet med rekreativ cykling og cykelturisme være en inspiration for cykelfremme generelt.
Når cykelturismen udvikles, så sker det i bedste fald i et tæt samarbejde mellem vejmyndigheder, destinationsselskaber, kommercielle aktører og specialistorganisationer som for eksempel Dansk Cykelturisme.
Tour de Force
Da Touren startede i den hollandske by Utrecht i 2015, var det samtidigt startskuddet til bredt samarbejde mellem myndigheder, organisationer, firmaer, vidensinstitutioner m.fl. om at løfte cykling til et endnu højere niveau.
Indsatsen blev døbt Tour de Force, og målet blev officielt fastlagt i 2017: Ti år senere, altså i 2027, skal hollænderne øge deres i forvejen høje cykel-km med en femtedel.
På den måde fik den flygtige megabegivenhed langtrækkende effekter, som de hollandske cyklister mærker dagligt. Det bør være en klar inspiration for alle os, der arbejder med cykling i Danmark.
Tourstarten i 2021 fandt i øvrigt sted i Brest, hvis nogen ligesom jeg skulle have glemt det.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg i Ordet er Dit skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg og kronikforslag kan sendes til redaktion@turisme.nu
Måske vil denne artikel også interessere dig:
