Når Nepal nævnes i turisme sammenhæng, forbindes landet ofte med Himalaya og ekstreme naturoplevelser. Men i Kathmandu-dalen har turismeudviklingen de seneste år bevæget sig i en anden – og for danske destinationer yderst relevant – retning. Her er det ikke bjergene, men hverdagslivet, værtskabet og særligt kvindernes rolle i lokalsamfundet, der er omdrejningspunktet.
For destinationer i Danmark, herunder øerne, rummer erfaringerne et klart læringspotentiale.
Kvinderne er værterne
I mange af homestays i Kathmandu-dalen er det kvinderne, der fra start indtager rollen som værter. De byder gæsterne velkommen, står for madlavning, aktiviteter og økonomi – og er ofte den primære kontakt mellem gæst og lokalsamfund.
Den indtægt, som kvinderne genererer gennem homestays og tilknyttede oplevelser, har en effekt, der rækker langt ud over turismen. Når kvinder får egen indkomst, ændres deres position i familien og lokalsamfundet. De får større beslutningskraft, øget synlighed og mulighed for at investere i både børns uddannelse og lokale initiativer.
Turismen bliver dermed ikke blot en indtægtskilde, men et redskab til at redefinere roller og magtbalancer i små samfund – en pointe, som også er relevant i en dansk kontekst.
Momo cooking class: Hverdagen som oplevelse
Et konkret eksempel fra Kathmandu-dalen er de såkaldte Momo cooking classes. Momo er en nepalesisk specialitet – små dampede dumplings – som indgår i hverdagskosten i mange familier.
I stedet for at tilbyde et traditionelt madkursus i et professionelt køkken inviterer kvinderne gæsterne ind i hjemmet. Sammen med lokalbefolkningen lærer de at ælte dej, folde momoer og tilberede dem over enkle komfurer, mens der fortælles om familie, traditioner og dagligliv.
For gæsterne er det en autentisk og mindeværdig oplevelse. For værterne er det:
- en direkte indtægtskilde
- en anerkendelse af deres viden og kunnen
- en måde at være aktive medskabere af turisme på
Hvad kan Danmark lære af det?
Overført til danske destinationer – eksempelvis øerne – rummer modellen et stort potentiale. Mange steder findes allerede den viden og de traditioner, som kan danne grundlag for lignende værtsbaserede oplevelser.
I stedet for momoer kunne det være:
- fiskefrikadeller, røget fisk eller tangretter
- bagning af rugbrød eller lokale kager
- syltning, fermentering eller ølbrygning
- fællesspisning af eksempelvis flæskestegsandwich med lokale råvarer
Pointen er ikke professionalisering, men værtskab. Når lokale – ofte kvinder – inviterer gæster ind i køkkenet og deler hverdagspraksisser, opstår der oplevelser, som ikke kan kopieres eller skaleres industrielt.
Turisme som rollefordeler – ikke kun omsætning
Ligesom i Nepal kan denne type oplevelser i Danmark bidrage til at:
- skabe indtægt i lille skala
- styrke lokale roller og identitet
- give nye muligheder for kvinder og familier
- fastholde liv i lokalsamfund uden store investeringer
For danske destinationer handler det derfor ikke kun om at skabe flere produkter, men om at gentænke, hvem der er værter – og hvad der har værdi.
Fra Kathmandu-dalen til de danske øer
Nepal og Danmark er vidt forskellige lande, men erfaringerne fra Kathmandu-dalen viser, at turisme kan udvikles nedefra, med hverdagslivet som omdrejningspunkt og kvinderne som bærende aktører.
For danske destinationer, der arbejder med bæredygtighed, lokal forankring og helårsturisme, kan svaret på fremtidens udfordringer derfor meget vel findes langt fra de flade marker – blandt verdens højeste tinder.
