Connect with us

Hi, what are you looking for?

Feriehuse

Hirtshals Turisme skiller sig af med feriehusudlejning

Feriepartner udvider porteføljen og overtager samtlige huse fra Hirtshals Feriehusudlejning ved Hirtshals Turisme.

Jan Brusgaard (PR-foto)
"Vi er utroligt glade for at kunne byde de nye feriehuse og deres ejere velkommen til vores nordjyske Feriepartner-familie, og vi ser frem til at skabe fantastiske ferieminder for gæsterne i Hirtshals," siger Jan Brusgaard, direktør, Feriepartner. (PR-foto)

Konkurrencen indenfor feriehusudlejning er benhård og for den lokale turistforening i Hirtshals, Hirtshals Turisme, har kravene til løbende udvikling og investeringer i IT-løsninger været omkostningstunge og omfattende i forhold til antallet af udlejningshuse.

Derfor har turistforeningen, der ifølge sin hjemmeside har ca. 150 lokale medlemmer, valgt at overdrage sin portefølje af udlejningshuse til Feriepartner.

Det oplyser parterne i en fælles pressemeddelelse:

”Feriepartner Danmark har betydeligt flere ressourcer og ekspertise til at tilpasse sig markedets udvikling, hvilket vil gavne både ejere og lejere,” lyder det fra Sarah Routledge, formand i Hirtshals Turisme.

”Samtidig er bureauerne forankret lokalt, hvilket sikrer nem adgang og skaber lokale arbejdspladser – et aspekt vi har haft stort fokus på i forbindelse med salg af vores portefølje, hvor vi også har været i dialog med andre lokale udlejningsbureauer,” siger hun.

Fremover vil udlejningshusene fra Hirtshals Feriehusudlejning blive formidlet gennem de to nærliggende udlejningsbureauer Feriepartner Lønstrup og Feriepartner Tversted/Skagen.

Billede fra aftaleindgåelsen af (fra venstre) direktør hos Feriepartner i Nordjylland Jan Brusgaard, salgschef hos Feriepartner Tversted/Skagen Mads Buch Jensen, turistchef i Hirtshals Turisme Laila Zielke, formand i Hirtshals Turisme Sarah Routledge, ejer af B&B by the Sea Rikke Vandsted, salgschef og partner hos Feriepartner Lønstrup Christina Mariager og bureauleder og partner hos Feriepartner Tversted/Skagen Jesper Smidt.
Billede fra aftaleindgåelsen af (fra venstre) direktør hos Feriepartner i Nordjylland Jan Brusgaard, salgschef hos Feriepartner Tversted/Skagen Mads Buch Jensen, turistchef i Hirtshals Turisme Laila Zielke, formand i Hirtshals Turisme Sarah Routledge, ejer af B&B by the Sea Rikke Vandsted, salgschef og partner hos Feriepartner Lønstrup Christina Mariager og bureauleder og partner hos Feriepartner Tversted/Skagen Jesper Smidt.

Fik du læst ...

Debat

DEBAT: Markante skævheder stiller campingbranchen ringere end andre dele af turismeerhvervet, skriver direktør for Camping Outdoor Denmark.

Nyheder

Bella Arena danner igen rammen om Optimeet Messen.

Turismepolitik

Tre organisationer peger på, at på fire år har Danmark mistet 7,5 millioner danske overnatninger. Politikere: Vi lever i et internationalt land.

Navne

Den nuværende formand Per Frost Henriksen fortsætter på posten.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading