Connect with us

Hi, what are you looking for?

Destinationsudvikling

Godt nyt for ø-turisme: Cykelfærge udvider sæson på Horsens Fjord

Især udenlandske cykelturister er målgruppen for ekstra afgange med cykelfærgen Lille Hjarnø på Horsens Fjord. Turismeaktører glæder sig.

Cykelfærgen Lille Hjarnø. (Foto: Destination Kystlandet)
Cykelfærgen Lille Hjarnø får nu flere afgange. Særligt udenlandske cykelturister er målgruppen for de nye afgange i skuldersæsonen. (Foto: Destination Kystlandet)

Lige godt 500 sømil. Så meget ekstra kommer cykelfærgen Lille Hjarnø til at sejle i 2024 mellem øerne Alrø og Hjarnø i Horsens Fjord.

Det svarer potentielt til lidt over 3.000 ekstra passagerer, der kan nyde godt af muligheden for ø-hop på cykel- og vandreruten, Horsens Fjord Rundt, i folkemunde blot kaldet ‘Fjordminoen’.

Ekstra afgange i skuldersæson

I alt drejer det sig konkret om 260 ekstra afgange i løbet af året, fordelt på ekstra weekendsejlads i marts, april og oktober, samt hverdagssejlads fra slut juni til slut september.

Det er især for at imødekomme tyske-, hollandske- og øvrige sydeuropæiske turister, der holder ferie senere på året end danskerne, at hverdagssejladsen forlænges ind i sensommeren.

Mere liv i ydersæsonen

For Jane Willumsgaard, der driver den kreative kaffebar og værksted Det Grafiske Magasin på Hjarnø, er udvidelsen et kærkomment initiativ, som hun ser mange fordele ved.

”Det er en fantastisk nyhed, som jeg helt sikkert får gavn af, da mange gæster fra cykelfærgen finder vej til mit værksted og kaffebar midt på Hjarnø til en kaffepause før deres øhop går videre over fjorden.”

”En udvidelse af cykelfærgen mellem Alrø og Hjarnø vil uden tvivl skabe mere liv på øerne i ydersæsonen, og personligt giver det mig, Det Grafiske Magasin, flere besøg og forlænger min sæson,” siger Jane Willumsgaard.

Måske vil denne artikel også interessere dig:

Vil styrke ø-turismen

Det er Horsens Kommune, der ifølge en pressemeddelelse har udtrykt ønske om at indgå i cykelfærge-samarbejdet fra 2024 for at være med til at sikre den videre turistudvikling omkring Horsens Fjord, hvor færgeforbindelsen udgør en vigtig del. 

Indtil nu har samarbejdet været mellem Odder og Hedensted kommune.

”Vi har en fantastisk fjord og en skøn natur omkring den. Med de nye vandre- og cykelruter, vi indviede på tværs af Horsens, Hedensted og Odder kommuner sidste år, har endnu flere fået mulighed for at komme ud og opleve området. Det vil vi i Horsens Kommune selvfølgelig gerne bakke op om, og med en udvidelse af cykelfærgens sæson sikrer vi, at man som både vandrer og cyklist får større mulighed for at krydse fjorden og komme hele vejen rundt om Horsens Fjord,” siger Peter Sørensen, borgmester i Horsens Kommune, i pressemeddelelsen.

Cykelfærge er central

Destination Kystlandets direktør, Helle Berthold Rosenberg, glæder sig over samarbejdet og udvidelsen af sejlperioden.

”Vores cykelfærge spiller en helt central rolle i at udvide turistsæsonen i Kystlandet. Det åbner op for flere muligheder for vores erhverv, da sæsonforlængelse er afgørende for at skabe et stabilt forretningsgrundlag, hvilket i sidste ende styrker vores position som turistdestination – til stor glæde for både borgere og turister, fortæller hun.  

En udvidelse af samarbejdet skal desuden afdække muligheden for en fremtidig yderligere udvidelse af færgedriften.

Hjarnø Færgefart står for den daglige drift af cykelfærgen Lille Hjarnø under ledelse af overfartsleder Klaus Vikkelsø. Lille Hjarnø sejler mellem Alrø og Hjarnø, mens Hjarnøfærgen sejler fra Hjarnø til Snaptun Havn. Billetten til cykelfærgen gælder også for Hjarnøfærgen, så man kan opleve to øer for éns pris.

Fik du læst ...

Debat

DEBAT: Markante skævheder stiller campingbranchen ringere end andre dele af turismeerhvervet, skriver direktør for Camping Outdoor Denmark.

Nyheder

Bella Arena danner igen rammen om Optimeet Messen.

Turismepolitik

Tre organisationer peger på, at på fire år har Danmark mistet 7,5 millioner danske overnatninger. Politikere: Vi lever i et internationalt land.

Navne

Den nuværende formand Per Frost Henriksen fortsætter på posten.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading