Connect with us

Hi, what are you looking for?

Markedsføring

Forbrugerombudsmanden vil slå hårdt ned på greenwashing 

Flere virksomheder politianmeldt for greenwashing – Forbrugerombudsmanden varsler øget kontrol med bæredygtighedsudsagn.

Hvis en virksomhed markedsfører sit produkt som for eksempel bæredygtigt, så skal den kunne dokumentere, at produktionen af produktet ikke har forringet miljøet og tæret på klodens ressourcer til skade for kommende generationer, lyder det fra Forbrugerombudsmanden. (Arkivfoto)
Hvis en virksomhed markedsfører sit produkt som for eksempel bæredygtigt, så skal den kunne dokumentere, at produktionen af produktet ikke har forringet miljøet og tæret på klodens ressourcer til skade for kommende generationer, lyder det fra Forbrugerombudsmanden. (Arkivfoto)

’Grøn’ markedsføring er i stigende grad kommet under Forbrugerombudsmandens lup, fremgår det af årsberetningen for 2023.

I løbet af året blev fire virksomheder politianmeldt for at overtræde markedsføringsloven ved at præsentere deres produkter som grønnere, end de var i virkeligheden.

Forbrugerombudsmand Torben Jensen fremhæver vigtigheden af, at virksomheder kan dokumentere deres grønne påstande:

“Vi har desværre set en hel del overtrædelser, hvor virksomheder har markedsført sig som mere grønne, end de er. “

“Hvis en virksomhed markedsfører sit produkt som for eksempel bæredygtigt, så skal den kunne dokumentere, at produktionen af produktet ikke har forringet miljøet og tæret på klodens ressourcer til skade for kommende generationer,” siger han og varsler øget kontrol i den kommende tid.

Et eksempel på Greenwashing

Forbrugerombudsmanden blev opmærksom på, at en virksomhed på sin hjemmeside benyttede bæredygtighedsudsagn, såsom ”bæredygtigt for” og ”spækket med bæredygtige materialer” samt mærket ”Et grønnere valg” med en grøn baggrund og et blad i sin markedsføring af tasker mv.

Formålet med mærket var at fremhæve tasker mv., der havde en særlig miljøfordel, sammenlignet med tasker mv., der ikke havde mærket.

Det var Forbrugerombudsmandens opfattelse, at udsagnet ”Et grønnere valg” på virksomhedens mærke med en grøn baggrund og et blad var et generelt udsagn, som var egnet til at give forbrugerne det indtryk, at produkter med dette mærke var væsentlig mindre belastende for miljøet end tilsvarende produkter.

Virksomheden havde opstillet to krav, hvoraf ét af dem skulle være opfyldt for, at et produkt ville kunne blive markedsført med mærket ”Et grønnere valg”.

Et produkt skulle helt eller delvist være lavet af enten genanvendte eller økologiske materialer. Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse kunne opfyldelsen af et af disse krav dog ikke i sig selv berettige, at produkterne blev markedsført som ”Et grønnere valg”, da kravene ikke sikrede, at produkterne var væsentligt mindre belastende for miljøet end tilsvarende produkter.

Det var endvidere Forbrugerombudsmandens opfattelse, at bæredygtighedsudsagnene gav forbrugerne det indtryk, at taskerne eller dele heraf var lavet af bæredygtige materialer, der derfor ikke tærede på jordens ressourcer. Virksomheden kunne dog ikke fremlægge dokumentation for, at det var tilfældet.

Forbrugerombudsmanden afsluttede sagen med at indskærpe vildledningsforbuddet i markedsføringslovens § 5, stk. 1, sammenholdt med § 8, over for virksomheden, som herefter ophørte med at anvende de pågældende udsagn.

Kilde: Forbrugerombudsmandens årsrapport 2023

Sammen med politianmeldelserne har Forbrugerombudsmanden vejledt og informeret virksomheder om, hvordan de kan undgå greenwashing. Der er også udstedt såkaldte forhåndsbeskeder, hvor virksomheder har fået en vurdering af lovligheden af planlagte markedsføringskampagner.

Fik du læst ...

Debat

DEBAT: Markante skævheder stiller campingbranchen ringere end andre dele af turismeerhvervet, skriver direktør for Camping Outdoor Denmark.

Nyheder

Bella Arena danner igen rammen om Optimeet Messen.

Turismepolitik

Tre organisationer peger på, at på fire år har Danmark mistet 7,5 millioner danske overnatninger. Politikere: Vi lever i et internationalt land.

Navne

Den nuværende formand Per Frost Henriksen fortsætter på posten.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading