Connect with us

Hi, what are you looking for?

Nyheder

“Dansk turisme er tilbage i topform”

Stigningen af antallet af overnatninger i Danmark er det højeste i EU, viser nye tal.

Erhvervsminister Morten Bødskov (S)
Erhvervsminister Morten Bødskov (S), Foto: Erhvervsministeriet

Dansk turisme er tilbage i topform efter corona-årene, der udfordrede branchen. 

Men med 62,7 mio. overnatninger blev 2022 et rekordår i den danske turismehistorie. 

Dermed er antallet af overnatninger steget med 11,9 % i forhold til 2019. Stigningen er desuden den højeste i hele EU, fremgår det af en pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet.

”Danmark er et helt særligt ferieland med oplevelser og destinationer, der både er attraktive for danskerne selv og vores udenlandske gæster. Og man må bare sige, at tallene taler deres tydelige sprog – dansk turisme er tilbage i topform,” siger erhvervsminister Morten Bødskov (S) i meddelelsen. 

Det er særligt kyst- og naturturismen, der gør, at dansk turisme er kommet godt om på den anden side af corona, fremgår det af Statusanalysen fra Det Nationale Turismeforum.

Med en stigning fra 39,7 til 45,1 mio. overnatninger fra 2019 til 2022 er det branchens største forretningsområde og overgår dermed seneste rekordår i 2019. 

“Det er vigtigt, for de mange turister har stor betydning for borgere og lokalsamfund i hele landet, og derfor er det godt nyt, at turisterne både søger ud i kyst- og naturlandet, men også er tilbage i de danske byer. Det er et godt afsæt for udviklingen i de kommende år, som vi sammen skal holde fast i,” siger Morten Bødskov.

Fik du læst ...

Ordet er dit

Tre S-politikere foreslår at flytte indtjeningen fra sommerhusudlejning, så skatten lander i feriekommunen og ikke i ejerens bopælskommune.

Navne

Tidligere i år meldte Susanne Vang Søgård ud at hun stoppede som direktør for Stammershalle Badehotel efter fem år.

Debat

Vi sparker gang i debatten om udviklingen af kyst- og naturturismen i Danmark.

Debat

Regeringens millioner til turismeudvikling mangler fokus på de oplevelser, der reelt trækker gæsterne til, mener Jonas Luttermann fra Top Attraktioner.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading