Connect with us

Hi, what are you looking for?

Navne

Danhostels nye direktør er en ’gammel kending’

Mads Stendorf Hansen er tiltrådt som ny direktør for Danhostel. Han har tidligere været sekretariatschef i brancheforeningen.

Mads Stendorf Hansen er tiltrådt som direktør for Danhostel. (Arkivfoto)
"Hos Danhostel er vi glade og stolte over at kunne offentliggøre samarbejdet med Veterankortet," siger Mads Stendorf Hansen, direktør, Danhostel. (Arkivfoto)

Mads Stendorf Hansen kommer med en baggrund fra det kommunale regi, hvor han bl.a. i mere end 10 år var kultur- og idrætschef i Esbjerg Kommune og i de seneste 2½ år har siddet som kultur- og fritidschef i Aabenraa Kommune.

Erfaringerne fra arbejdet med kultur, fritid og idræt er netop kompetencer, som er både vigtige og nyttige i den nye stilling som direktør for Danhostel, lyder det i en pressemeddelelse fra Danhostel.

Den nye direktør har bl.a. ønske om at styrke og udvikle Danhostels kerneforretning indenfor lejrskoler, idrætsforeninger og fritidsturisme samt sætte øget fokus på et tættere lokalforankret samarbejde mellem de enkelte Danhostel og de aktører, som findes i de byer, hvor Danhostel er repræsenteret.

Mads Stendorf Hansen er bosiddende med sin familie i Esbjerg, men vil have fast kontorplads på Danhostels hovedkontor i København.

Gammel kending

For bestyrelsesformand i Danhostel Poul Kristian Mouritsen er den nye direktør en ‘gammel’ kending.

Mads Stendorf Hansen var kort forbi Danhostel i 2020, hvor han var ansat som sekretariatschef. Men grundet logistiske udfordringer med at flytte familien fra Jylland til Sjælland, måtte han på daværende tidspunkt stoppe samarbejdet.

For Danhostel lå det derfor lige til højrebenet at gå i dialog med Mads Stendorf Hansen igen, da man påbegyndte søgningen efter en ny direktør.

”Vi havde som bekendt fornøjelsen af at samarbejde med Mads Stendorf Hansen tilbage i 2020, og her havde vi et ganske kort, men yderst godt samarbejde med Mads, og der skal ikke herske tvivl om, at jeg og den øvrige bestyrelse hos Danhostel rigtig gerne ville genoptage det gode samarbejde,” siger Poul Kristian Madsen.

Måske vil denne artikel også interessere dig:

Fokus på strategiske alliancer

”Jeg ser det som en af mine fornemste opgaver at være med til at sikre, at vores medlemmer får de allerbedste betingelser i fremtiden,” siger Mads Stendorf Hansen.

”De seneste år med global pandemi efterfulgt af økonomisk krise, mangel på arbejdskraft, mv. har naturligt medført, at mange af vores hostels står med en del udfordringer, som vi nu i fællesskab vil forsøge at løse.”

”Vi er derudover en del af en branche i hastig forandring; kunderne ændrer forbrugsadfærd, digitaliseringen gør at vi skal skærpe bl.a. vores markedsføring og strukturen og sammensætningen erhvervsmæssigt i de små lokale byer rundt om i landet ændrer sig ligeledes. Det skaber nye udfordringer, men også nye muligheder for os, der er en del af overnatningsindustrien.”

”Jeg tror, at det i fremtiden vil blive endnu vigtigere at søge nye alliancepartnere, tværgående samarbejder og i det hele taget arbejde for et større fællesskab blandt aktørerne i vores branche og i lokalområderne. Vi kommer til at skulle tænke nyt ikke mindst for at imødekomme den nye type af gæster, som venter forude.”

Fik du læst ...

Debat

DEBAT: Markante skævheder stiller campingbranchen ringere end andre dele af turismeerhvervet, skriver direktør for Camping Outdoor Denmark.

Nyheder

Bella Arena danner igen rammen om Optimeet Messen.

Turismepolitik

Tre organisationer peger på, at på fire år har Danmark mistet 7,5 millioner danske overnatninger. Politikere: Vi lever i et internationalt land.

Navne

INTERVIEW: Turismens første minister i Danmark, Morten Dahlin, ser tilbage – og håber at kunne fortsætte i embedet efter valget til Folketinget.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading