Connect with us

Hi, what are you looking for?

Navne

Chefen for Green Key forlader Horesta til fordel for VisitDenmark

Mikal Holt Jensen, miljøchef og sekretariatsleder for Green Key, har fået nye udfordringer i VisitDenmark. ”Det er en drøm, der går i opfyldelse,” siger han.

Mikal Holt Jensen, miljøchef og sekretariatsleder for Green Key, har fået nye udfordringer i VisitDenmark. ”Det er en drøm, der går i opfyldelse,” siger han. (PR-foto)
Mikal Holt Jensen, miljøchef og sekretariatsleder for Green Key, har fået nye udfordringer i VisitDenmark. ”Det er en drøm, der går i opfyldelse,” siger han. (PR-foto)

Efter 15 ½ vinker Mikal Holt Jensen farvel til Horesta for at blive Senior Project Manager i VisitDenmark.

I sit nye job skal Mikal Holt Jensen arbejde i ’Partnerskab for bæredygtig turismeudvikling’ indtil udgangen af 2024.

Partnerskabet skal fremme den grønne omstilling af dansk turisme og bidrage til at nå det nationale mål om at reducere CO2-udslippet med 70% i 2030.

”Det er en drøm som går i opfyldelse, at jeg nu skal arbejde med bæredygtig turisme i VisitDenmark i tæt samarbejde med Wonderful Copenhagen, MeetDenmark og Dansk Kyst- og Naturturisme,” udtaler Mikal Holt Jensen i en pressemeddelelse.

”Jeg har fra min start i HORESTA arbejdet for udviklingen af en bæredygtighedsstrategi for dansk turisme. Den blev lanceret i 2022, og nu kommer jeg endnu tættere på at være med til at effektuere den,” siger han.

Startskud var COP15

Mikal Holt Jensen kom til HORESTA i november 2008, hvor én af de første opgaver var at sikre, at FNs Klimatopmøde i 2009, COP15, fik en grøn profil.

Det betød, at flere københavnske hoteller og Bella Center blev mærket med Green Key, hvilket også affødte en ISO 20121-certificertificering for bæredygtig afvikling.

Dette samarbejde fortsatte senere under det danske EU-formandskab i 2012, hvor indsatsen også spredte sig til Jylland.

Begge dele var med til at genstarte Green Key, som tidligere var ved at lukke ned pga. manglende interesse.

”Det har været en fantastisk grøn rejse turistbranchen har været på.”

”Jeg har været stolt af, at jeg sammen med kollegaer, samarbejdspartner og branchens virksomheder har bidraget til, at antallet af miljømærkede turistvirksomheder er firedoblet i de seneste 15 år, og at næsten alle større kæder og betydelige overnatningssteder og konferencesteder nu er med eller på vej ind i Green Key,” udtaler Mikal Holt Jensen.

Flere certificeringer

Konceptet med Green Key er ført over på andre typer virksomheder, således at der i dag også findes Green Restaurant og Green Camping.

På Mikal Holt Jensens CV står også udviklingen af Green Tourism Organization og Green Attraction.

Sideløbende med det nationale arbejde har Mikal Holt Jensen også være involveret i den internationale udvikling af Green Key, så det danskopfundne mærke nu findes i over 60 lande på mere end 5.000 turistvirksomheder.

Fik du læst ...

Debat

DEBAT: Markante skævheder stiller campingbranchen ringere end andre dele af turismeerhvervet, skriver direktør for Camping Outdoor Denmark.

Nyheder

Bella Arena danner igen rammen om Optimeet Messen.

Turismepolitik

Tre organisationer peger på, at på fire år har Danmark mistet 7,5 millioner danske overnatninger. Politikere: Vi lever i et internationalt land.

Turismepolitik

De tunge aktører afventer valget til Folketinget med spænding – og håber, at turisme-temaerne også kommer til at fylde i jagten på stemmer.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading