Connect with us

Hi, what are you looking for?

Camping

Campingkæden CampOne solgt til svensk konkurrent

Svenske FirstCamp overtager fire ud af fem campingpladser i kæden CampOne. “En svær beslutning”, lyder det fra ægteparret Blaabjerg.

Gitte og Per Blaabjerg sælger fire ud af fem campingpladser i CampOne til svenske FirstCamp. (PR-foto)
Gitte og Per Blaabjerg sælger fire ud af fem campingpladser i CampOne til svenske FirstCamp. (PR-foto)

FirstCamp, der i forvejen driver ni campingpladser i Danmark – samt Jesperhus Feriepark, fortsætter ekspansionen i den danske campingbranche.

Ejerne af CampOne, Gitte og Per Blaabjerg sælger fire af deres campingpladser til svenske FirstCamp, mens de bevarer den femte plads: Assens Strand.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra First Camp.

”CampOne har veldrevne og populære destinationer, og vi er meget glade for, at Per og Gitte har haft tillid til, at vi overtager deres livsværk,” siger Johan Söör, CEO i First Camp.

”De har gjort et fantastisk stykke arbejde med at udvikle CampOne, og vi vil gøre vores bedste for at pleje og fortsætte med at udvikle destinationerne. Vores fremtidige udvikling vil som sædvanligt foregå med udgangspunkt i gæsternes synspunkter og i sommeren 2023 gælder ‘business as usual’, hvor CampOne-brandet vil blive bibeholdt,” siger Johan Söör.

“En svær beslutning”

I et opslag på Linkedin uddyber Gitte og Per Blaabjerg deres beslutning om at sælge:

”At vores valg faldt på First Camp er for at sikre, at CampOne fortsat er på kapitalstærke hænder, der har gode muligheder for at videreudvikle CampOne.

Parret beholder dog en campingplads: CampOne Assens Strand, som dog skifter navn til ‘CityCamp Assens Strand.’

”Det har naturligvis været en meget svær beslutning at sælge vores livsværk, men vi føler også, at vi har været hele vejen rundt om campingbranchen – vi har drevet fra 2 – 5-stjernede campingpladser, Bøjden Strand, der er blandt Europas bedste med SuperPlatz anerkendelse fra ADAC, og 5 Stjerner fra Hollandske ANWB,” hedder det i opslaget.

”Det har været en meget spændende rejse, hvor vi har siddet for bordenden, og haft mange medarbejdere fordelt rundt i landet, primært lavet administrative opgaver m.m.”

”Et langt ”campingliv” på mere end 30 år, når vi kigger tilbage, er det eneste vi mangler at opbygge en ny campingplads helt fra bunden.”

“Den mulighed ser det nu ud til, at vi står overfor for, da vi efter mere en 10 års forhandling med Assens Kommune er nået i mål, og forventer nu en opstart af udviklingen medio 2023,” skriver altså Gitte og Per Blaabjerg.

Fik du læst ...

Debat

DEBAT: Markante skævheder stiller campingbranchen ringere end andre dele af turismeerhvervet, skriver direktør for Camping Outdoor Denmark.

Nyheder

Bella Arena danner igen rammen om Optimeet Messen.

Turismepolitik

Tre organisationer peger på, at på fire år har Danmark mistet 7,5 millioner danske overnatninger. Politikere: Vi lever i et internationalt land.

Navne

Den nuværende formand Per Frost Henriksen fortsætter på posten.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading